Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238
1850 paa Fasangaarden, og ganske rigtig, de vidste Besked.
Han kunde da stille og useet sætte sig ved Sygesengen og
overvære, hvad der foregik. Inde i Sideværelset talte den bekendte
Læge, Konferensraad Ole Bang, der var bleven tilkaldt,
sammen med Huslægen. Da man kunde høre deres Stemmer, sagde
den Syge til sin ældste Søn: „Hvad mener Lægerne?" Denne
svarede: „Far, Du maa ikke nære nogen Frygt." Men den
Syge afbrød ham straks og sagde med Varme: „Kære! Tror Du,
jeg frygter Døden, nej langtfra!" hvorefter han tilføjede,
ligesom til sig selv: „Hvad er det Hele — kun et Pust, og saa er
det forbi."
Den trofaste Ven Ole Bang kom igen om Eftermiddagen og
saa til ham. Da han var ved Døren, kaldte den Syge ham
tilbage, smilede venligt til ham og sagde: „Tak for godt
Kammeratskab!" Han vidste altsaa Besked. Noget senere bad han om
at faa en Pude, som hans Datter, Fru Marie Konow i Norge,
havde broderet til ham, lagt under sin Hovedpude, for at hun
kunde ligesom være ham nær. Ofte saa han til Uret, som hang
ved hans Seng, om Klokken snart var Ti, til hvilken Tid han
havde en Anelse om at ville gaa bort. Da Klokken var Halvti,
kaldte han paa sin ældste Søn og sagde: „Du skal slutte
Manuskriptet til mine „Erindringer". Til min Sørgefest paa Teatret
skal min „Sokrates" opføres, men Scenen i Propylæerne
udelades. Læs nu for mig det Sted af Scenen i femte Akt, mellem
Sokrates og Kebes, hvor Sokrates omtaler Døden, det er saa
usigeligt dejligtDisse sidste Ord udtaltes med inderlig Følelse
og Varme.
Men den usynlige Gæst ved Sengen smilede mildt til ham
ved disse Ord, og sagde blot: „Dér var Du ærligt Dig selv, men
vil dog blive misforstaaet. Det ligner Dig at vælge, som Du
gjorde, og dit Valg var ret. Thi intet af Dine Stykker er saa
lidt, hvad det har Navn af, og saa meget Dig selv som dette. Du
selv er deri Sokrates, Christiane Xantippe, Charlotte eders
Datter og Phister den Aristophanes, som ægter hende. Men med
Urette vil man dadle din Forfængelighed, fordi Du valgte dine
egne Digterord til Trøst i din Dødsstund. Thi de Ord, Du har
valgt, er de eneste i Stykket, der ikke er dine, men, som Du og
jeg begge veed, er ordret gengivne efter Plato".
Og imens læste Sønnen:
Hvordan kan Døden gøre Dig bedrøvet?
Den være kan jo dog blot Eet af To:
Hvad enten Noget, Kebes! eller Intet.
Hvis den os røved hver en Følelse,
Og blev en Søvn, hvori den Sovende
Ej ængstedes, selv ej af mindste Drøm —
Da var den alt en uskatterlig Vinding;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
