Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
239
Thi vist jeg tror, hvis Nogen sammenligned
Slig rolig Nat med alle Nætter, Dage,
Han tilbragt har i et uroligt Liv,
Da foretrak han slig velsignet Ro.
— Men hvis Bevidstheden ej Døden dræber,
Er den en Sjælsomskiftning, en Forvandling,
En Rejse til et Sted, hvor, efter Sagnet,
Man atter træffer alle sine Kære —
Tænk, hvilken Glæde det da vel maa vorde
At leve dér med Guder og at tale
Med Hesiodj med Orpheus, med Homér
Og alle store Mænd, som var før os!
Den Syge laa og hørte dybt bevæget til, idet han med et
saligt Smil stirrede ud for sig. Han afbrød derpaa selv
Oplæsningen, tog Afsked med sine Sønner og Svigerdøtre og
Husfolkene, der alle stod ved hans Seng. Efter en kort og let
Dødskamp, under hvilken hans Blik skiftevis hvilede paa Børnene
Fig. 40. Oehlenschlägers Grav.
og paa Uret, udaandede han lidt efter den fastsatte Tid, roligt,
uden Smerte og med fuld Bevidsthed lige til det Sidste.
Her rejste den usynlige Gæst sig, saa smilende til den Døde
og sagde: „Du havde Ret, „det er kun et Pust, og saa er det
forbi." Nu faar Du se videre, hvilken af Sokrates’ to
Forklaringer, der er den sande, om Du eller Hauch har Ret."
Hermed forsvandt han. Han har jo saa meget at tage vare.
Ingen dødelig har saa lang en daglig Arbejdstid — det hele Døgn
igennem — som Døden. Han udretter ogsaa meget (Fig. 41).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
