Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
256
Eengang maa Alt erfares
Og leves om igen,
Etsteds maa dog bevares,
Hvad Tiden tæred hen;
Ej blot, hvad Glimt vi skue
Af Aandens indre Syn,
Men hver en jordisk Lue
Og hvert et jordisk Syn.
Der skal til Eet vi samle,
Hvad stykkevis gik tabt,
Der vaagner alt det Gamle
og staar forynget skabt;
Den Sjæl, som her du kaared,
Det Maal, du stræbte til,
Den Drøm, som her dig daared,
Dig hisset vinke vil.
Den Trøst er dog den sidste!
Den Tro bestaar tilsidst:
Hvad her vi maatte miste,
Vi faa tilbage hist.
Til Undergang ej skabtes
Endog det mindste Frø :
Det var kun Skal, der tabtes,
Livskærnen kan ej dø.
I disse to Jubelhymner udtaler Paludan-Müller sin nyvundne
rige Livsforklaring. Det er Haabets Religion. Haabet er ikke
blot Sjælens Øje, men Livskærnen i os. Det er den Kraft, vi
bæres af, Aandens Stemme i vort Indre. Haabet lærer os at
føie Gud i os, fatte, at Gud er vor Fader, at vi er eet med Gud,
der er alt i alle. Og just i dette levende Haab har vi Livets
dybeste Forklaring. Thi Livet og Gud er eet, selve det at leve
er at tilhøre Livet, være udødelig som det og Gud. „Til
Undergang ej skabtes endog det mindste Frø", „Livskærnen
kan ej dø". Men Livskærnen i Mennesket er Haabet. I Haabet
forstaa vi Livet og Gud. Ved og i det leve vi, thi Haabet,
Livet og Gud er eet og samme.
Omtrent i de samme Aaringer og tilsyneladende ud fra
fælles Forudsætninger var Heiberg og Paludan-Müller naaet til
to stikmodsatte Livssyn. For Heiberg blev Livet til Tanken,
der ømtaalig svandt ind og døde tilsidst i Gud af Tæring som
det tomme Begreb. For Paludan-Müller blev Tilværelsen et
lykkeligt Samliv mellem en kærlig Fader og hans sunde
haabefulde Børneflok i alle Aldere, der hærdedes fra smaa af ved at
tumle barfodede om og tage Del i alt. Et varmere, fuldere
Udtryk for dansk Lyssyn end Paludan-Müllers kan ikke tænkes.
Med dette traadte ikke blot Mennesket fra Himmelstigens øver-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
