Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
258
*
have været afgørende for ham at rykkes ud af sine gamle
Forhold og paa en Rejse ensom iblandt fremmede fæstne sit
Livssyn. Følgen blev, at begge Personer i ham voksede i Styrke,
men herved atter Spliden i hans Indre.
I Sommeren 1837 naaede denne indre Strid mellem Liv og
Død sit Højdepunkt. Han faldt i en alvorlig Sygdom,
Nervefeber, der bragte ham den Død, som han ventede og længtes
efter, ganske nær. Det vilde med Hensyn til hans personlige
Udvikling have sin Interesse at vide, om det skønne Digt
„Nattevagt", der er skrevet 1837, er forfattet før eller efter
Sygdommen, om det med andre Ord er et Udtryk for en Stemning
under den højspændte indre Kamp eller et Udtryk for en efter
Sygdommen indtraadt mild Afklaring. Digtet selv kan opfattes
paa begge Maader, et Vidnesbyrd om dets overlegne Højhed og
Ro. Men intet ydre Vidnesbyrd er bevaret.
Derimod er en Beretning om Sygdommen i Behold. Det er
tydeligt nok sin egen Tilstand, Paludan-Müller har beskrevet i
„Adam Homo", hvor denne bliver angreben af en lignende haard
Sygdom i København og hans Moder iler derover for at pleje
ham og redde hans Liv. Dette sidste Træk er dog ikke
selvoplevet. Paludan-Müllers Moder var allerede, medens han endnu
var ung, ved Sindssyge bleven afskaaret fra at være ham en
Moder. Men i Mangel af en saadan var den, der plejede
Paludan-Müller, ingen ringere end en af de tre, der raadede hans
Skæbne.
Oldtidens Norner var tre Søstre, hvis første Ungdom var
omme. Paludan-Müllers ligesaa. Disse tre var alle fødte Borch,
Døtre af senere afdøde Professor Borch i Sorø, i Ægteskab
med en Tante til Paludan-Müllers Moder. Som en Slags
Halvtanter eller Halvkusiner var de allerede af Naturen bestemte til
at udøve Indflydelse paa ham. De opfyldte Bestemmelsen. Den
ældste af dem, gift med Professor Hansteen i Norge, blev, som
vi før har set, hans moderlige Veninde, til hvem han ærligt
skriftede alt, hvad der bevægede ham. Den anden Søster, der
endnu var overordentlig smuk og levede skilt fra sin Mand,
blev Genstand for hans lidenskabelige Kærlighed, en Følelse,
der ikke, som hans andre Forelskelser, hurtigt atter var omme,
men synes med Flid at være holdt ved Live og, naar fornødent,
genvakt fra hendes Side. Den tredje Søster endelig, Charite
Borch, var otte Aar ældre end han, ingen Skønhed som sine to
ældre Søstre, hun var lille, fin, gratiøs, dansede nydeligt, men
der var intet friskt og ungdommeligt over hverken hendes Ydre
eller hendes Væsen. Hun var af den Slags Kusiner, som man
spøger med, smaadriller og trygt behandler som en ældre Sø-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 14:20:57 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/bakkehus/2/0268.html