Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
259
ster, hvis Fornuft, religiøse Syn, faste Karakter og alvorlige
Interesser man betragter som selvfølgelige og derfor paa
eengang agter og driver Spas med. Alt saa meget des roligere, som
man virkelig troer, hvad hun svarer, at hvad man siger og
Verdens Dom i det hele er hende ganske ligegyldig. — Dette
Væsen sad ved hans Sygeleje, da han første Gang vaagnede og
med klar Bevidsthed saa sig om.
Det var gaaet besynderlig til. Saa saare hun havde hørt, at
han var bleven alvorlig syg og efter Familjens Bestemmelse
skulde indlægges paa Hospital, havde hun ladet ham flytte til
sit og sin Moders Hjem for selv at kunne pleje ham. Dette
usædvanlige Skridt vakte ikke ringe Opsigt i det dengang lille
København, hvor alle kendte hinanden. Enhver fandt det
upassende, Familjen forargedes. Fjærnere staaende spottede denne
højst mærkelige Form for Bortførelse. Kun Frøken Charite
Borch forblev ligegyldig overfor Verdens Dom. Som Norne var
hun fast bestemt paa at gennemføre Bestemmelsen.
Og hun udførte sit Hverv fortræffeligt. Hun plejede med den
største Omhu den Syge, indtil Faren var overstaaet. Saa, da den
milde Mathed indtraadte, hvor selv det mindste kan glæde og
adsprede, fordi alt aander Fremgang, blev hun Solskinnet i den
lille Verden, det blide Himmellys, hvorfra Glæde, Fred og
Tryghed umærkeligt bredte sig. Thi som Solen saa, belyste,
forstod og fremmede hun alt, hvad der tjente til hans bedste, ikke
blot i det Ydre, men ogsaa i hans Indre. Hun blev Mægler og
Dommer i Spliden i hans Sind, og just her tog hun Parti med
det bedste i ham. Hun var selv stærkt religiøs interesseret og
vel bevandret i alle herhen hørende Spørgsmaal. Hvilken
Opmuntring og Styrkelse var det da ikke for den genopvaagnende
Verdensforsager her at faa Tilslutning og Støtte hos en kyndig
og varmtfølende Kvinde, der skønt kirkeligt sindet ikke blot
forstod hans Standpunkt, men end ikke førte Kirkelæren til Angreb
mod hans Mangel paa Tro paa Treenighed og Helved. Om
saadanne Samtaler hedder det i Sygehistorien i „Adam Homo":
Naar Dagen helder, ofte Arm i Arm
De op og ned ad Gulvet vandre begge,
Og mangen Sandhed hørtes hun at lægge
Ham da paa Hjerte med en Stemme varm.
Ej Religionen til hans Sjæl at strække
Hun brugte, men til Læge for hans Barm,
Hun søgte kun hans Indre op at lukke
For Aandens uudsigelige Sukke.
Endelig var han helt helbredet. Der maatte aabnes for Buret.
Fuglen fløj atter ud. Noget plukket i Toppen. Han havde mistet
17*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
