Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260
sit smukke krøllede Haar, der ikke kom igen, saa at han
fremtidig maatte bære Paryk. Men iøvrigt var han tilsyneladende
fuldt i Stand, legemlig og aandelig. Var nu hermed
„Bestemmelsen" helt fuldbyrdet? Følte han sig ikke inderst inde
skuffet over ikke at have faaet Lov til at dø? Var det lykkedes
hende helt at oplukke hans Indre for „Aandens uudsigelige
Sukke" ? Han var tabt og bleven funden. Havde han nu ogsaa
betalt den passende Findeløn? Den nærmeste Fremtid maatte
vise det.
Den var ikke let at tyde; tilsyneladende lidt af hvert.
Digteren i ham var vaagnet med fornyet Kraft. Han skrev ikke blot
det ovennævnte skønne Digt „Gensyn", men ogsaa nogle større
Digte „Vestalinden" og „Slaven", der kunde synes
Fortsættelse af hans tidligere naaede Stade, idet de prise den faste
Udholdenhed indtil Døden. Men ved Siden heraf forekom der
Digte af anden Tone. „Grevens Død" hylder den trofaste, der,
da han berøves sin Elskede, selv søger Døden. Og nye
Kvindebilleder dukke frem. Afdøde, der vaagne i Erindringen,
nulevende, der fremkalde „Tilbagefald!", helt nye, der
blændende daare. Hvad var disse Digte? Var det blot Tankefostre
eller virkelige Selvoplevelser? Skrev han sig fri eller blot
dybere fast? Umuligt at afgøre for Nutiden, maaske ligesaa
dengang for den biende Norne.
Endelig ud paa Sommeren kom der Fart, om ikke i
Forklaringen, saa dog i Begivenhedernes Gang. Paludan-Müller selv
var adspredt, af og til mørk og nedslagen. Det kom maaske
af, at han gik i Spænding for, om Ansøgningen om
Rejseunderstøttelse denne Gang vilde lykkes. Den blev bevilget. Saa gik
det øvrige af sig selv. Den 27. Juli 1838 udkom hans Poesis
2det Bind, der blandt andet indeholdt alle de ovennævnte Digte
lige fra „Lucifers Fald" til „Slaven". Den 30. August 1838
ægtede cand. juris F. Paludan-Müller Frøken Charite Borch og
samme Aften begav Parret sig afsted paa en henved toaarig
Udenlandsrejse.
Dommen over dette Giftermaal lyder forskelligt efter
Afstanden. Samtidens var ikke mild. Den lille visne
Gammeljomfru havde „fanget" den smukke unge Fætter og ved sin
usædvanlige Adfærd og Appel til hans Ridderlighed halvvejs
tvunget ham til Ægteskab. Det kunde umuligt føre til noget godt.
Efterhaanden som Aarene gik, og Parret syntes at passe
sammen, blev Dommen over Giftermaalet mildere, men over hende
personlig strængere. Grunden hertil var hendes overdrevne
Skinsyge, der aldrig lod hende i Ro, men drev hende vagtstf/i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
