Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
262
der ingen nævneværdig Opgave mere tilbage, uden den selv at
faa Lov til at dø og herved at faa alt det indvundne livsbekræftet.
Men han døde jo ikke, han levede videre og giftede sig jo
netop paa ikke at være død dengang. Hvad var da saa hans
Opgave? Vi skimtede den før, da vi sagde: Denne hans Skæbne
var maaske selv dansk, og hviskede derfor til ham: „Le nu du
ogsaa!" Dansk Aandslivs Alma, Kamma Rahbek, vilde have
udtrykt det saaledes: „Le lidt ad dig selv!" Nu stod han der med
sin egen Alma, som holdt ham ved Vingen. Forstod han,
forstod de begge, hvad der mentes hermed og nu krævedes af
ham? Trods alle de Hindringer, som Oplevelsen, Naturen og
Forudsætninger lagde imellem, forstod de det. Og dette viser
Dybden i Paludan-Müllers Adkomst til at være sit Folks
aandelige Talsmand.
Han fattede Vinket, fornam i sig det vækkende Vift, der
berørte hans Kind og som et lunt Smil, et Kærtegn af det Højeste,
strøg ham forbi og frisked ham, ildned ham til Tankedaad.
Hvilken? Den ikke at nøjes med i en kort, lykkelig Stund at
gennemglødes af en salig Livsforklaring, men bagefter, ladt
tilbage i sludfuld, langsommelig Ventetid, at turde tage
Forklaringen frem paany, prøve den, dyppe den i Virkelighed, hærde
den til Staal i Latter, saa at den, selv om den herved blev sort
og anløben, tillige blev en sejg Udholdenheds Fælle og
Værktøj. Kort sagt, paa dansk Manér ikke fortvivle eller give op i
bitter Trods, men omsætte denne i „til Trods for", „desuagtet",
„alligevel", og ved Synet af sit eget Billed i Spejlet, mellem
Graad og Latter, men med trøstig Forstaaelse opefter udbryde:
„Naa, saa den Fyr skal være udødelig?" Han gjorde det i sit
Livs Hovedarbejde: „Adam Homo".
Den „Adam Homo", han beskrev, var i Virkeligheden sig
selv. Det er et betegnende Træk for Understemningen i dette
Værk, hvis Udførelse strakte sig over flere Aar, at de første
Linier, der blev til deraf, var Slutningslinierne, Gravskriften
over Helten:
Her hviler Adam Homo med den blide Aand,
Baron, Geheimraad, Ridder af det hvide Baand.
Det var en overlegen, skarpt gennemskuende, men dog endnu
medforstaaende og medfølende Spot af Paludan-Müller over
den Person i ham, der kunde være fremkommet, hvis han
havde fulgt Verdensbarnets Lyst i sig til at drive med
Strømmen og blot søge at gøre Lykke. Men Verdensforsageren i ham
var hans sande og bedre Jeg, den rette Digter i ham, og denne
lærte ham, som Henrik Ibsen senere udtrykte det: „At digte,
det er at holde Dommedag over sig selv."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
