Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
286
for at hjælpe Almas Indtægtsside i Fællesboet til at dække
Ho-mos altfor mange Gældsposter.
Men formelt fremkaldte disse underlige Omposteringer endel
Ulemper. Læserne blev med Føje opmærksomme paa det
usandsynlige i, at den beskedne Gartnerdatter Alma, hvis
Synskres ifølge Sagens Natur maatte være begrænset, selv
om hendes kortvarige Forlovelse med Adam Homo nok saa
meget havde udvidet den, virkelig skulde kunne have forfattet
disse teologiske Digte, der vidnede om den grundigste Lærdom,
parret med en vis forfinet, næsten overmoden Smag for det
Spidsfindige. Man vægrede sig ved at tro det, og herved tabte
ikke blot Digteren, men selve Digtene deres Troværdighed.
Allerede deres Mængde virkede lidt trættende, og hertil føjedes
nu en Fornemmelse af Upaalidelighed, der uvilkaarligt
overførtes ogsaa paa selve deres Indhold. De syntes at mangle det
Personliges Varme og virkede alligevel ikke til Gengæld ved
det Objektives fulde Vægt.
Herfor bar Paludan-Müller selv en Del af Skylden. Ikke blot
fordi de var kunstigt anbragte iblandt Almas Efterladenskaber,
men tillige fordi de oprindeligt ogsaa var kunstigt anbragte i
ham selv. De var ikke Tanker følte af ham, men af hans
Hustru, opfattede, indfattede, formede af ham med den inderligste
Hengivenhed og ypperste Kunstforstand og Digtersnille. Men
det var kun Oversættelser, ikke Hjertets ægte Guldmønt med
prøvet Værd i Nød og Modgang, men kun Regnepenge,
nydelige „Jetons", især anvendelige ved Ordspil og i Tankeleg.
Denne deres Mangel var ikke Ægteparret i samme Grad
bekendt. For Paludan-Müllers Hustru meddelte Digtene, idet
de indeholdt Protestantismens, altsaa Kirkens Lære, den fulde
højeste Sandhed. Fra hendes Synspunkt set var Digtene en
afgørende Berigelse af Almas Bo. Ved Hjælp af den i dem
forkyndte guddommelige Naade udslettedes ikke alene Almas
Syndeskyld, men uden Tvivl ogsaa Adam Homos tillige. Der
var da altsaa for hendes Vedkommende intet til Hinder for
herved at anse alle Gældsposterne i Regnskabet for dækkede, og
Boet hermed afsluttet.
Anderledes for Paludan-Müller. For ham var ikke Digtene
alene, men tillige den Kirkelære, som de indeholdt, ikke selv
den fulde højeste Sandhed, men kun Billeder og Symboler for
den. For ham var baade Digtene og Kirkelæren ikke Værdier
i og for sig, men kun Regnepenge, „Jetons". Deres skortende
Værdi viste sig i deres manglende Indløsningsevne. Som nu
f. Eks. Guds Naade. Selv i Almas dogmatiske Digte, hvor
Naaden udspændes videre, end Kirkelæren tør staa ved, til at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>