Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
288
Det var en ypperlig Idé af Paludan-Müller at lade en lignende
Prøve foregaa med Adam Homo. Det vakte gamle Rejseminder
hos hans Hustru, interesserede ved den bevislige Forskel i
Behandlingen af slige Spørgsmaal i Syden og i Norden, og bragte
næsten helt i Glemme, at ved Indbringelse for en saadan ny
Ret underkendtes egentlig Betydningen af „Almas Sange" og,
hvad værre var, den protestantiske Kirkes Afgørelse.
Paludan-Müller sammenkaldte et nyt Skiftemøde, der
tilsyneladende havde en mere begrænset Opgave end det forrige,
idet her fortrinsvis kun det ene Bos Regnskab — Adam Homos
med dets mange Gældsposter — skulde nøjere undersøges.
Mødet afholdtes paa et lidt ubestemt Sted, en Blanding af
Paludan-Müllers Hjem, Rom og den Del af Himlen, hvor afgangne
Adam Homo indtil videre havde Ophold. Indstævnte mødte,
ligeledes de to paa Romerkirkens Vegne. Den ene af disse viste
sig dog ikke at være af saa høj Rang, som ønskeligt, idet han
ikke var en „Guds Advokat", men kun en „Advocatus
homi-nis", der hørte hjemme ved en Underret. Protokollen førtes
som forrige Gang af Paludan-Müller selv og er siden trykt
under Navn af „Adam Homo — 12te Sang".
Indstævnte Adam Homo var nys vaagnet i det andet Liv og
havde følt sig gennemstrømmet af en Lyksalighedsfornemmelse
ved at slaa Øjet op „her i Udødeligheds friske Morgen". Han
blev derfor meget ilde berørt ved at høre
En Tordenrøst, ham højlig uvelkommen:
„Nu, Adam Homo, stævnes du for Dommen!"
Uvilkaarlig traadte han frem og saa sig om.
Han selv for en uhyre Vægtskaal stod,
Hvis Tunge lodret sig ivejret hæved,
Saa ganske lige begge Skaaler svæved
Imellem Himlens lyse Straaleflod
Og Helvedmørket nedenfor hans Fod.
Og her for Alvor først hans Hjerte bæved,
Thi klart, som om det prentet var i Staal,
Sit Navn han læste paa den ene Skaal.
De to Advokater traadte nu frem. Den ene, Forsvareren,
smilte tillidsfuldt og opmuntrende til Adam Homo.
Hans Udtryk var uendelig Godmodighed,
Forenet med en Forretningsmands Koldblodighed.
Men den anden, Djævelens Advokat, var „en haard og
hjerteløs Krabat".
Med diabolisk Blik han Homo gennembored
og synlig ved sit Offers Angst sig mored.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
