Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
289
Anklageren fremsatte straks
Den Paastand, at det Menneske, der kalder
Sig Adam Homo, Helvede tilfalder.
Som Støtte for denne Paastand fremlagde han to Aktstykker:
Adam Homos hele Levnedsløb og Loven, hvis indbyrdes Strid
godtgjorde Paastandens Rigtighed.
Øjeblikkelig tog Homos Forsvarer, Underretssagføreren,
Ordet: Modpartens Paastand savner hvert Skin af Bevis.
Han Homos Liv med Loven her forener,
Men hvilken Lov? Mon Danske Lov han mener?
Sammenholdt med denne Lov skinner Homos Liv blankt som
Solen. Thi det eneste Sted i Danske Lov, der kunde anvendes
mod ham, var, at han ifølge sit Forhold til Lotte kunde tænkes
pligtig til at betale Bøder for Lejermaal; men netop denne
Bestemmelse er som bekendt ophævet 1812, saa Adam Homos
Liv er ganske ustraffeligt.
Mon da Modparten med Loven mener Mose Lov! Men Adam
Homo er jo ingen Jøde. Nej, den eneste Lov, der kan findes
anvendelig, maa være Moralloven. Herved er der imidlertid
straks at bemærke, at Adam Homo ikke bør bedømmes
strængere end andre Mennesker,
Thi Homo blev med Arvesynden fød,
Endnu før Haand og Fod han kunde røre.
Men ham tilbogs vil dog vel ej man føre
Den Synd, hvoraf som første Aarsag flød
Maaske hans fleste Fejlgreb og Vildfarelser,
Der kun var Arvesyndens Aabenbarelser.
Fremdeles var han som ethvert Menneske et Barn af sin Tid.
Men netop hans Tid var særlig ugunstig for sand Moral.
Det var en Tid, da Middelmaadigheden
Sig alle Vegne gjorde tyk og bred;
En Tid, da Ungerne smed ud af Reden
De Gamle, hvem tilskamme først de bed;
En Tid, da hver en Sjæl var træt af Freden,
Men ogsaa hjertelig af Striden ked,
En Tid, hvis Svaghed man især bemærked,
Hvergang den rigtig lagde Haand paa Værket.
En Tid, da man i Hob sig kotted sammen
For at tilvejebringe noget Stort,
Ug under Hurra skiltes ad med Gammen,
Naar ingenting tilsidst man havde gjort;
Bakkehus og Solbjerg. II 19
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
