Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
294
Ved disse Ord rettede alles Blik sig mod Vægtskaalens Tunge,
hvor Udfaldet sitrende dirrede.
Men Dommen alt i Homos Hjerte laa:
Knap Tungen rørte sig, før dybt han skælved,
Og Skaalen med hans Navn sank ned mod Helved.
I dette rædselsfulde Øjeblik, hvor han følte, at alt Haab var
omme, og sig selv synke, suges ned i den evige Fortabelsens Dyb,
lukkede han uvilkaarlig Øjet mod det svimlende Indtryk. Men
da, just i den bitreste Nød, viste sig med eet for hans Blik et
svagt lysende Punkt i det Fjærne, ligesom i en Bjergskakt et
usikkert Lys langt, langt borte i Mørket. Var det en uendelig
fjærn, mat lysende Stjerne? Men Lyset voksede i Styrke og
Glans, og da det kom nærmere, udskiltes et Billed af
Straale-glansen.
Endnu dets Former uvist sammen fløde,
Men snart den rene Skikkelse blev klar,
Der ilte ham med Fuglens Hast imøde
Og Haabet genfødt til hans Hjerte bar.
Det var den unge Almas Træk, de søde,
Og det den gamle Jomfru Stjernes var;
Det var et Aasyn, lysende forklaret,
Der begge Minders Skønhed aabenbared.
Det Alma var, som fra sin Støvdragt fri,
I Form, der Væsnets Dejlighed afløste,
I Glansen af den Himmel, hun tilhørte,
Ham hilste her paa Evighedens Sti.
Et Blik af evig Kærlighed ham rørte,
Idet hun Skranken iled let forbi,
Og dækket af Uskyldigheds Ægide
Nu stilled sig til Forsvar ved hans Side.
Vendt mod Skranken udtalte hun med himmelsk Røst disse
Ord:
I Liv og Død var denne Sjæl min Lyst.
Ham har jeg kaaret til mit Alt, mit Hele;
Hans Lod er min — hans Skæbne vil jeg dele!
Med største Glæde! Jeg skal ej det hindre.
Genmælte Djævlens Advokat paa Stand;
Men — vedblev han — ifald paa intet Mindre
End paa at frelse ham der lægges an,
Da maa om Skriftens Himmel jeg erindre:
Kun Een har Nøglen, som den aabne kan.
Kun Een er Frelseren paa Afgrundsranden,
Men ingen skabt Sjæl frelse kan en anden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
