Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
295
Med denne klare Henvisning til den kristne Kirkes
Grundforudsætning vilde Sagen for en kirkelig Domstol have været
afgjort. Men Paludan-Muller ansaa ikke den kristne
Kirkelære for den højeste Religion. Han var selv naaet til en, der
for ham var højere, og lod nu den forklarede Alma udtale dette
hans Livssyn og selv handle derefter. Med Almas Tilsynekomst
indtræder da et nyt Afsnit ikke blot i Retshandlingen, der
hermed afbrydes og gøres overflødig, men tillige i Spørgsmaalet
om Adam Homos Skæbne og hele Forhold til det
Guddommelige. Med andre Ord, Svaret gives nu paa, hvad Digtet Adam
Homo fra Ende til anden har været et Spørgsmaal om:
Hvorledes kan slig en ynkelig Stakkel som det virkelige
Gennemsnits-Menneske forenes med Tanken om alles Udødelighed og,
at Gud er Alt i Alle?
Svaret gives sammentrængt og, om man saa vil, kun
antydningsvist, men dog tilstrækkelig klart, naar man seer nøjere
til. Til Besvarelsen hører nemlig ogsaa alt det forudgaaende
om Adam Homos Sygdom og Død, hvor en Del andre Svar
er blevne prøvede og afviste som utilstrækkelige til Gaadens
Løsning. Læseren vil erindre disse ufyldestgørende Svar i
deres Rækkefølge: Først Paludan-Müllers egen tidligere
Livsfor-klaring om Haabet som Livsmod og Vilje i hver enkelt, det
egentlig udødelige i alt Levende. Med denne Forklaring søgte
Alma forgæves at trøste den døende Adam Homo. At det
menneskelige Hverdagssvar er ufyldestgørende med dets
forgæves Forsøg paa ved Hjælpsomhed, Æresbevisninger o.s.v.
at bortforklare Døden, er træffende personificeret i „Jensens"
Færd. Heller ikke „Almas efterladte Digte" eller
Protestantismen løser Gaaden, og ligesaa lidt den katolske Kirkes Svar.
Tilbage bliver da kun den Løsning, som Paludan-Müller selv
er naaet til gennem sin Syslen med Spørgsmaalet „Adam
Homo", en modnere, fyldigere, varmere end tilforn, som han
nu lader den forklarede Alma udtale, dels i Ord, dels i
Handling. I denne nye Forklaring er Løsningsordet ikke Kirkens
„Tro", heller ikke som i Paludan-Müllers tidligere „Haabet",
men „Kærligheden". Og ikke blot som i Kirkelæren udtrykt:
Guds Kærlighed til Mennesket, men Kærligheden, saaledes som
den ytrer sig levende i Mennesket selv.
Det nye i Paludan-Müllers Syn er da, at han ikke bliver
teologisk staaende ved den ene Side af Sagen, at Gud er
Kærlighed, der har aabenbaret, meddelt denne sin Kærlighed til
Menneskene. Han modsiger selvfølgelig ikke denne
Kristendommens Grundforudsætning, men udvider, omdanner den ved
ligesom at stille Sagen paa Hovedet, se den fra modsat Side og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
