Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
296
rent praktisk spørge: Hvorledes bliver altsaa en Adam Homo
eet med Gud?
Kirkelig set er Sagen jo bleven afgjort, da Adam Homo efter
sin Død bliver vejet og fundet for let, saa vel fra et
protestantisk, som fra et katolsk Stade bedømt. Kirkens Timeglas er
udrundet for ham. Og rent menneskeligt set indrømmer Adam
Homo det samme, da Djævelens Advokat til Slut skadefro
viser ham hans Ideal, det fuldendte Væsen, der var Tanken med
ham, ved Synet af hvilket Adam Homo sønderknust,
selvopgivende synker sammen.
Kirkeligt set, menneskeligt set er Adam Homo altsaa færdig.
Men han faar end ikke Lov til at være færdig, forsvinde, blive
til intet i Døden, gaa ud som en Plante. Kærlighedens
Kirkelære fastholder ham, overleverer ham til Djævelen for til Straf
evigt at pines i Helvede. Fanden til Kærlighed!
Her siger Paludan-Müller stop! og griber ind. Han gør det
ved at lade den afdøde Alma komme til Stede og i Handling
og Ord udtrykke, hvad han mener. Forklaringen er: Den
jordiske Kirkes Timeglas er rundet ud for Adam Homo; al den
Kærlighed fra Gud, der gennem Aabenbaring og Ordets
Forkyndelse fra oven er drysset ned paa ham, er nu udløben og
omme. Her er intet mere at gøre. — Jo netop! svarer Alma
og Paludan-Müller. Vend blot Timeglasset og lad Kærligheden
rinde den modsatte Vej, fra Mennesket tilbage mod Gud, skyde
Rod gennem Hindringer, saa skal du se, hvor der kommer Liv
i det hele.
Thi hvad er Kærlighed? Kirken siger, den er Guds Væsen,
som Gud har aabenbaret og meddelt Menneskene. Akkurat det
samme er den mellem Mennesker: En Væsens Meddelelse, en
skabende Frembringen, der virker Liv. Det at leve er at
meddele, give sig selv hen til bedste for en anden, opelske. Slægt
afløser derfor Slægt paa Jorden, Planter, Dyr, Mennesker
give sig hen for andre, indøves i Meddelelsens Kunst. I
Jordlivet lære vi svagt at skelne mellem, hvad der er det bedste i
os, mest værd at meddele. Det er Livets Lykke at skride frem
i denne Forstaaelse. Alt Liv er Meddelelse, men den højeste
Form for Meddelelse er Kærlighed, der meddeler sig selv,
evigt udløser af sit uudtømmelige Væld, thi Liv er Kærlighed.
Besjælet af dette Syn paa Livet og i Kraft deraf gør Alma
da tilsyneladende Oprør mod alle jordiske Begreber om det
højeste og bedste, mod de kirkelige Sømmelighedsbegreber
endog overfor Gud. Hun er selven Repræsentant for sit Nysyn,
hvorefter Gud har „meddelt" sig i selv det ringeste levende
Væsen, som derfor i Kraft af sit guddommelige Indhold dristigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
