Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
297
sætter sig ud over jordiske Begreber om Guds Naade, da hun
veed, at alle disse Begreber forsvinder og først „meddeles" ret
i Form af Kærlighed.
I korte, malende Træk har Paludan-Müller antydet og
udtrykt disse tilsyneladende saa himmelstormende Dristigheder
i hendes forklarede Verdenssyn. Allerede hendes Optræden
er præget af en saa fordomsfri Kækhed, fri for al jordisk
Respekt, at man gennem den fornemmer Dybden og Styrken af
Paludan-Müllers egen tilgrundliggende Overbevisning.
Hun lader sig aldeles ikke skræmme hverken af
Djæveladvokatens spottende „Velkommen til Helvede"! eller af hans
Paastand om, at kun Kristus, men ingen skabt Sjæl kan frelse
en anden. Hendes Svar er et knusende Slyngekast mod den
forstenede Kirkelære, der antager, at Guds Kærlighed standser
ved Helvedporten og herinde afløses af Guds Retfærdighed,
saa at Guds Naade her med eet bliver til et straffende: „Gud
naade dig" ! Hvad Kirkens Gud ikke kan eller vil: Befri en
fortabt Sjæl fra Helvede, det kan en Menneskesjæl, der ejer
Kærlighed og vil følge den fordømte derind og meddele den sit Eje.
Hvor To de samme Lidelser fornemme
Og i den fælles Nød sig selv forglemme —
Hvor To er Eet, er Helvede forbi.
Meddelelsens den store Lov fuldender
Først Retfærds Lov; thi Forskel ej den kender.
Kærlighedens, Meddelelsens, Selvhengivelsens Lov er Livets
Væsen.
Den er for alle Slægter, alle Tider,
Ja gennem Evighed den varer ved.
Og som for Ens Skyld tidt en Anden lider,
Som Synd og Sorg og Mistvivl og Fortræd
Meddeles kan som Pest til alle Sider,
Saa gaar det og med Glæde, Trøst og Fred,
Med Haab og Tro, der Frelsen Vej berede;
Og efter denne Lov er jeg tilstede.
Hvad jeg af Naade modtog, her jeg bringer,
Den Sjæl, hvem Troskab jeg paa Jorden svor,
Det Naadebrev, som mig en Plads betinger
Iblandt de salige Serafers Kor,
Med Ret til Sejrens Krans og Glædens Vinger.
Her er mit Naadebrev! — Med disse Ord
Hun det paa den af Vægtens Skaaler kasted,
Som nys, da Navnet sank, ivejret hasted.
Knap var det skeet, før Vægtens Tunge bæved,
I Cirkelbue den tilbage gik,
Sig Homos Navn fra Dybet opad hæved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
