Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
298
Til samme Stilling begge Skaaler flk,
Til atter Homos Skæbne svæved lige
Imellem Helvede og Himmerige.
Han selv sad uvis — rundt han saa sig om;
Men paa et Vink af Alma han sig rørte,
Og nu fra Dommen bort hun tavs ham førte
I modsat Retning af den Vej, hun kom.
I Kraft af Meddelelsens Lov har hun trodset Djævlens
Advokat, paavist sin Adkomst til at møde her og endog vovet at kaste
sit Naadebrev fra sig for at frelse en anden. Tilbage staar endnu
kun at gøre denne, det store Barn Adam Homo, Meddelelsen
forstaaelig. Ogsaa ham maa hun tilsyneladende handle imod
for at lære ham at forstaa Meddelelsen. Først skyndte han sig
afsted „som en Forbryder, sluppen gennem Bommen". Saa
skotted han lidt efter lidt med dyb Ærbødighed til det
himmelske Væsen, som gik alvorlig, tavs og stille ved hans Side.
Hvor kvæged dette hulde Syn hans Bryst!
Hvor kaldte det i Mindet frisk tilbage
Hvert Indtryk af hans Jordlivs bedste Lyst,
Af deres korte Samlivs fagre Dage!
Jo vist havde han Grund til at være glad:
Han havde overstaaet nu det Sværeste,
Og han var genforenet med det Kæreste.
Uendelig ham tyktes Lykkens Sum,
Og da et fjærnt og rødligt Skær ham blændte,
Til Alma med det Spørgsmaal han sig vendte:
Er Himlens Indgang i det lyse Rum?
Nej, lød det Gensvar, som ham Alma sendte,
Det Skin er fra Purgatorium.
Dets Porte lige for os seer du ligge,
Og anden Vej til Himlen har vi ikke.
Hvordan! udraabte han med bange Stammen:
Saa den er ikke kommen, Naadens Stund?
Fra Helvedmørket frelstes jeg da kun
For at fortæres her i Skærsildflammen! —
Frygt ikke! svared hun, men tag dig sammen!
I disse Flammer vorder Sjælen sund.
I Lidelsen dig Trøsten just berører,
Og gennem Luerne min Haand dig fører.
Du — spurgte Homo — du mig føre vil ?
Du til din Himmel ej tilbage vender?
Du, hvem den Salighed, som aldrig ender,
Blandt de udvalgte Sjæle hører til. —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
