Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
300
SOLVEIG (smiler).
0 den Gaaden er let.
PER GYNT.
Saa sig hvad du veed!
Hvor var jeg, som mig selv, som den hele, den sande ?
Hvor var jeg med Guds Stempel paa min Pande?
SOLVEIG.
1 min Tro, i mit Haab og i min Kærlighed.
Baade i Adam Homo og Per Gynt hviler den fælles
Opfattelse af Kvindens Betydning paa en religiøs, delvis kirkelig
Underbund og en Forvisning om Menneskets Udødelighed. Det er
interessant at lægge Mærke til, hvor dybt rodfæstet i
Menneskenaturen denne ældgamle Opfattelse er. Dens Rødder gaa endnu
dybere end baade kirkelig Tro og Udødeligheds Forvisning. Da
i Danmark den Udvikling i Lyssyn, som vi her har fulgt i
Literaturen, for en Stund afbrødes paa Grund af Danmarks
Nederlag 1864 og dets deraf følgende haabløse ydre Stilling,
strøg i det opvoksende Slægtled en fremmed, barskere Vind ind
over Sindene, styrtede mangt et Træ og afsved Fortids Skud og
Spirer. Det er værd at bemærke, hvorledes under dette
haardere aandelige Klima Tanken om Kvindens Betydning holdt sig
trods bitter Kulde og Fortvivlelse.
Et Digt af Holger Drachmann („Vor Moders Saga") viser os
et godt Eksempel paa en saadan omblæst „Adam Homo
"-Stamme dog endnu i Live gennem Rodskud som en haardfør
Ege-purre.
Vort Liv, vort Liv!
i Vellyst undfanget, i Dødssmerter født,
Paa Stier og Veje letsindigt forødt,
Opsamlet og værnet med Kunst og med Flid,
et Fnug gennem Luften, en Tusinddels Tid:
en Døds-Runes Gaade
for Mand og for Viv,
en Rædsel, en Naade,
vort Liv, vort Liv!
Far hen, far hen,
Du fængende Leg mellem Kvinde og Mand!
Kun een Gang er Flammen en Altarilds Brand ;
ve vor Forstand,
at ej den kan Loven begribe!
Vi styrer og styrer mod Længslernes Land: —
Hvad blev der til Rest af en Storm over Sand,
Over Hav af en kølfuret Stribe?
Giv tabt, giv tabt!
Du Hjerte, lig Ilden, til Selvoffer skabt;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
