Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
303
fremstillede han Dødslængslens fattigere Former, den blotte
Trang til Hvile, Glemsel og Fred som ogsaa bærende Kræfter
i Livet.
Sit smukkeste Digt i denne Ventetid 1848—76, mellem „Adam
Homo" og hans egen Død, skrev han dog i sit personlige Liv,
som han søgte at føre i Samklang med sin Livsforstaaelse.
Hans her fremstillede Billed udmærker sig ved en ædel og ren,
beskeden Ynde. Som om han var udblæst for Forfængelighed,
Misundelse, Overmod, Luner, Slaphed og andre Selviskhedens
Unoder, levede han et flittigt, nøjsomt, stilfærdigt Liv, præget
af Mildhed, Sindsro og Velvilje mod andre. Selvtugtens Tøjle
var skjult under Harmoni, Hensynsfuldhed og Deltagelse i
andres Ve og Vel. Ikke ringeste Sprække aabnede Indblik i,
hvad en talrig Flok, ikke mindst af nærstaaende, med hjælpsom
Bekymring spejdede efter, om hans Samliv med hans Charite
dog ikke stundom voldte ham Tynge og føltes som Fængsel.
Hjemmets Urværk dikkede stadig i Takt, Uroen var omsat i
ensartet Hjulgang.
Udvortes set synede dette fordringsløse, stilfærdige Liv kun
af lidet. Han beklædte ingen Embedsstilling, deltog ikke i det
offentlige Liv, heller ikke i det selskabelige. Ægteskabet var
barnløst. Han og Hustru slog sig beskedent igennem med den
Statsunderstøttelse paa 1000 Rigsdaler aarlig, som han fra 1851
nød som Digter, og hvad Indtægten af hans Skrifter sparsomt
iøvrigt kunde tilføje. Resten gav han selv i Form af glad Følelse
af Uafhængighed og Tilfredshed med sin Lod. Vinteren tilbragte
han i København tæt ved dens pulserende Midtpunkt, Kongens
Nytorv, men bag „Hovedvagten" og i en Sidegade, hvis pæne
Navn „Ny Adelgade" dengang kun lidet svarede til, hvad
Biklang Flertallet af dens Beboere gav det i Datidens Øren. Men
næppe begyndte Spurvene i de endnu kun knoppede Træer om
„Hesten" at kvidre Foraar, førend han maatte afsted ud til
Fredensborg, hvor han tilbragte hele Aarets lyse Tid. Han
hørte selv med til Opdagerne af denne Egn, der i Skønhed,
Skovensomhed og sollys, varm Naturfylde nu efter Kyndiges
Smag begyndte at overtræffe Bakkehus og Frederiksberg med
deres Bynærhed, Folkesværm, Omnibusser og Forlystelser.
For ham blev Fredensborg til hans „Solbjerg", ligesom Sorø
var bleven det for Ingemann og Hauch. Begge Egne var jo let
kendelige paa, hvad de havde fælles: Skov, Kornmarker,
Sø-blink og det at kunne være ene.
Allerede i Begyndelsen af Halvtredserne kom
Paludan-Müller til at bo herude og blev siden ved hermed hver Sommer.
Fra 1858 fik han for en meget billig Leje tilstaaet Bolig i en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
