Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
304
af Slottets Sidefløje. Der var noget i hans Ydre og Væsen, der
stemmede med disse Omgivelser. Hans høje, smukke
Skikkelse, hans værdige Holdning, regelmæssige Træk og det kloge,
klare, "kærlige Smil i hans dybe, violblaa Øjne passede med
disse lange, højtidelige Alleer, det Grønnes storladne Fylde og
Solstænk paa flagrende Sommerfugle i den lette Luft og paa
hvide Statuer mellem Buskene. Han lignede en fyrstelig
Person, der i beskeden Dragt her færdedes i det fri og nød sin
Frihed. Venlig og taktfuld mod alle, men dog ikke derfor
Hver-mands. Med en usynlig Afstand om sig, der, hvis den ikke
iagttoges, i hvert Fald blev optrukken og synlig, saa snart den
trofaste Charite nærmede sig.
Der var noget karakteristisk og for hans Væsen betegnende i
de to tilfældige Navne paa hans Aars to Halvdele. De svarede
til Mørke og Lys, denne Tilværelse og den bedre, mod hvilken
hans Længsel stundede. Vintermørket tilbragtes i trange
Forhold, omgiven af Lastens Former. Kun han selv stræbte efter
Evne trods Begrænsning og Ufuldkommenhed at hævde Idealet
og midt i menneskelig Fornedrelse svare til Gadens Navn —
Ny-Adelgade. Sommerboligen, det lyse Hjem, hvortil
Mørktiden stræbte, og hvori den fandt sin Forløsning, indledtes for
ham i hans Aarssyn som i hans Livssyn paa een og samme
Maade. I Vaaren som i Døden foregik det samme: En Lænke
brast, den lyse Tid brød frem, og Sjælen fløj frigjort mod Lysets
Hjem, mod Fredensborg.
Hvorledes udtryktes nu i det Daglige denne Spænding mellem
Lys og Mørke, denne Spændthed, der stadig var rede til uden
Klage at bære Byrden og dog til glad at sætte den fra sig?
Hvilket var Versemaalet i dette Paludan-Müllers Digt ? Vi
kender det delvis fra tidligere, hvor vi saa Parrets Samliv som et
samdrægtigt, fælles Arbejde paa et Digterværk, hvoraf med en
mærkelig Blanding af Flid og Maadehold stadig lige „tre Vers
om Dagen" blev færdigskrevne. Nægtes kan det ikke, at der
ved første Øjekast ved Tanken om sligt kan falde et Skær af
lidt vel ensformigt, kedsommeligt og smaaligt over det hele.
Brave Folk uden Tvivl, dette hæderlige, fordringsløse
Aands-værkerpar, der gav sig af med Diamantslibning; men ærligt
talt, var der ikke lidt trangt og indelukket Luft i deres lille Stue?
Det er der ved hver Menneskesyssel, selv den største og
videst omfattende. Jo mere personlig sand og derfor ensidig,
desmere trættende er den for en anden i Længden at være
Vidne til. Ogsaa en Napoleons Fortrolige maatte til Tider kunne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
