Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
313
et spirende Skøn, der lader ane, at den lille ny begynder at
kunne skønne, paa den Kærlighed, der vises det. Svagt kun og
knapt til at opfanges af andre, men for et Moderhjerte nok til
at fylde det med usigelig Glæde, den rigeste Tak og Løn for
mange Dage og Nætters Møje og Smerte.
Dette lille første Fremskridt i Barnets Sjæleliv er kun ringe
og uanseeligt. Og dog er det stort, ikke blot fordi det er det
første, men fordi det i sig rummer Formen for al Barnets senere
og hele Menneskehedens Udvikling. Det er det første svage
Udtryk for, at i Egenkærlighed ligger Spiren til Kærlighed til
andre, og derfor i Smerten Kilden til Glæden, i Hindring og
Modstand Vejen til Besiddelse. Set gennem Kærlighed ovenfra
maa selv de største menneskelige Fremskridt kunne omfattes
af et Smil ved: Nu begynder den lille at skønne.
Thi den lille anmassende Fyr i Vuggen, der vil have sin Vilje,
vredes ved Modstand og endog vrisser af lutter Søvnighed,
naar han skal sove, han vokser under alt dette, lærer at holde
af og slutte Venskab, sover trygt ind, først med sin egen
Tommelfinger i Munden, siden naar han har faaet bedre Forstand,
med et kært Stykke, et elsket Legetøj i Favnen. Og lidt efter
lidt lærer han alle de vanskelige Ting: At gaa, tale, løbe, lege,
læse, skrive, brydes, svømme, ride, bruge sine Kræfter, tænke,
arbejde. Lutter Fremskridt, der betyder Modstand, ydre
Hindringer, der skal overvindes, ofte med Møje og Smerte, men
alle indeholder de bag Smerten Glæde ved det Overvundne og
Opnaaede, Udvidelsens og det indre Ejes Rigdom, den livsalige
Vækst fra Mulighed til Virkelighed. Og jevnsides hermed gaar
en stille lønlig Strøm af varmere Forstaaelse. Den lille lærer
uformærkt at holde af andet og andre end sig selv alene.
Gennem Angst lærer han ikke blot at gyse, men at nære Tillid til
den, der hjalp ham, fornemme Taknemlighed. Uden at han
aner det, strømmer Varmen videre og ægger den Hjælpende
til at føie Glæden ved at yde Bistand. Gennem Leg med andre
vokser den Lille til at blive en flink Kammerat og nære
Hengivenhed. Gennem Arbejde, der lykkes, lærer han at nære
Omhu, lægge Sjæl i sin Gerning og føie Frembringelsens Fryd.
Skridt for Skridt, uden at Barnet selv ret mærker det, er
Drengen gennem Leg, Knubs og stundum pinlig Tvang, Pigen ved
sine Dukker og „Hjælpen med" i Hjemmet undergaaet en
Forvandling. Den oprindelig blot egenkærlige, fordringsfulde
Grovkræver fra Vuggen er i Livets Opdrætsskole bleven
underkastet Lys- og Mørke-Behandling. Virkningen viser sig i,
at Egenkærlighedens Flamme i ham ikke er bleven slukket,
men dens Skærm blot flyttet og fjærnet, saa at Lyset og Var-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
