Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
323
her blev enevældige, forenede de i sig den højeste Magt i Ståt
og Kirke. — Det er den begyndende Frigørelse fra dette
moralske og religiøse Tryk, hvis Indflydelse paa
Personlighedernes Udvikling vi i dette Skrift har søgt at følge.
Ved dette vort Overblik har vi vundet en fyldigere
Forstaaelse paa to Punkter af vort Emne. Vi har for det første
lært at indse, at selve Valget af dette Emne ikke var, som det
ved første Øjekast kunde forekomme, „lige saa latterligt som at
lede efter Hvaler i en Vandpyt". Vel har der under
Menneskehedens lange Udvikling hyppigt været stillet større Krav til
menneskelig Kraft og Snille end i det lille Tidsrum, vi her
omtale. Men for første Gang i den overskuelige Tid blev
Menneskene stillet forholdsvis frit i deres Afgørelse af, hvad de
ansaa for det moralsk og religiøst rette og sande. Saafremt
man ved „Personlighed" særlig forstaar et Menneskes moralske
og religiøse Indhold, er et Tidspunkt som dette just et gunstigt
Stade til Iagttagelse af Personligheders Udvikling.
For det andet har vi ved vort Overblik lært at indse, at det
Træk, at alle de iagttagne Personligheder, efter at være
frigjorte for Enevældens Formynderskab i moralsk og religiøs
Henseende, straks søgte at forme sig en selvstændig moralsk
og religiøs Synsmaade, saalidt var et Svaghedstegn og
Tilbagefald, at det netop afgav et naturnødvendigt Udtryk for
aandeligt Liv og Vækst.
Men, alt dette indrømmet, bliver der dog endnu nogle
Spørgsmaal og Tvivl om vort Emne tilbage. Er det ikke en lille
Ravnekrog, vi har valgt til vort Udsigtspunkt? Viser ikke selve
Navnet „Bakkehus og Solbjerg", at det er snævert begrænsede
Smaakaars Forhold, vi har taget Plads i for at undersøge det,
der under større Forhold hos større Folk lod sig iagttage
tydeligere og med Udsigt til langt rigere Udbytte? Hvad borger
f. Eks. for, at ikke den Udviklingsrække i Livssyn, vi har
betragtet, kun er Genlyd, mattere Efterklang af, hvad i andre
større Folk langt fyldigere og klarere er foregaaet?
Her staa vi ved et afgørende Spørgsmaal med Hensyn til
vort Emne, Hovednøglen til dets Forstaaelse, idet den aabner
Indblik i Hemmeligheden ved dets Fremkomst, dets
Naturgrund.
Sagen er den — hvad ogsaa vort Omblik har vist os — at
det Lyssyn, hvorpaa Menneskehedens store Fremskridt i
Kultur, Samfundsforhold og Religion hvilede, skrev sig fra et
fjærnt Voksested tvers over Jordens største Fastland med sær-
21*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
