Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
325
Ejder til op mod Nordkap Skovpels, Løvskov mod Syd,
Naale-skov mod Nord og midtvejs de muntre Birketræer, der som
Geder i Flok nyfigent bestandigt vilde videre nordpaa.
Og naar det saa ved Hav og Sols forenede Kræfter ret
begyndte at dagmilde, naar de lyse Nætters Tid var inde, saa
smykkedes Landet til Fest, saa at det knap var til at kende.
Det begyndte sydfra. I Danmark gav Tøbruddet Tegn. Aaerne
svulmed, tog Fart i Løb og lo, saa det klukked. Frøerne svarte
igen fra Vandhuller og Moser. Og rundt omkring, langs
Vandløb, paa Enge og Sletter slog talløse Blomsterøjne op, smilte
mod Lyset og Luften, gule, hvide, blaa og røde. Tilsidst
hvælvede Skoven en Løvsal saa grøn, høj og lys, som om den
vilde kappes med selve Himlen. Kunde vel noget Land sydpaa
være saa skønt som dette!
„Nej, men nordpaa!" lød det fra den vældige Halvø
deroppe, der nu fulgte Eksemplet og smykked sig til Fest. De
isbundne Elve og Søer brød deres Fængsel. Dal og Fjeld
klædtes i Grønt, og ikke blot i Dalen, men helt op ad Lierne,
næsten til Fjeldtop, vrimlede det med nyfødte Blomster, klare i
Farve, og med saa fin og skær en Duft som den lette rene Luft,
der kyssed deres Kind. Ogsaa her i Sverig og Norge
udfoldede Løvskov sit Bladehang. Og hvor den afløstes af
Naale-skoven, som forsøgte at se alvorligt til, kribled det her i
Grenene af Sommer, saa at de skød bløde, lysegrønne Nyskud.
Intet Fjeld helt op til Nordkap var saa fattigt, at det jo priste
Midsommer med friskt Mos i Hatten. Og over hele det lange
Klippeland fra Nordkap til Lindesnæs og ned gennem Sverig
laa der et Farveskær over Fjeldene, saa dybt, saa varmt, saa
vekslende i Glød, som hørte det hjemme langt syd paa.
Var der ingen Gæster, der kunde afgøre, hvilket af de tre
Lande, der var skønnest? Jo, men de var fjedrede, og syntes
lige godt om dem alle tre. Det var Trækfuglene. Gud maa
vide hvordan, havde de faaet Nys om dette herlige
Sommerhjem med lyse Nætter, saa at man kunde spise Døgnet rundt,
om man lystede, nok af Føde, vidtstrakte Skove, Sletter og
Enge til Bolig efter hvers Behag. I store Skarer kom de hertil
som Luftflaader langvejs fra, skyhøjt, paa trætte Vinger. Men
de skuffedes ikke. Skøndt mange af dem paa andre Aarstider
havde sejlet i Luften over Galilæa og var godt kendte med
Opholdet i dette skønne Land, hvor Liljer vokste paa Marken, saa
valgte de dog alle Skandinavien til Sommerhjem, til Boplads,
hvor de bygte Reder og udrugede Unger. Kunde der tænkes
stærkere Lovord til Landets Pris! Og de udtalte dem lydeligt,
hver med sit Næb. De fyldte Skov og Mark og Li med Fugle-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
