Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
326
sang, gav Skønheden Mæle, jublede Kærlighedens, Hjemmets
og de lyse Nætters Pris.
Endelig opdagede ogsaa Mennesker Landet. Som
Trækfuglene kom dette Folk, ikke som skulende Landsforviste eller fødte
Trælle, men med fri Vilje, i Stammeflok, drevne af Vandrelyst
og Længsel efter Æventyr. Som Trækfuglene kom de hærdede
og prøvede af den lange Tur, vante til at tage fat, finde sig i
alskens Forhold og virke med lyst og aabent Snille. Som
Trækfuglene endelig synede de nys ankomne som Storkaarsfolk,
hver indenfor sin Art, vel udrustede, flinke til baade at byde og
at lyde; et Folk, rede som Trækfuglene til at give Ja og
modtage Ja og fæste Bo hos det Land, der ventede.
Vist var her køligt heroppe, men sligt hærder Senen, frisker
Sindet og gør Virksomhed kær. Og naar man ret fik set sig
om, var her nok at virke, nok at tage Nemme af. Alt laa saa
mærkeligt lige for Haanden og rede til Brug. Her var
Rigdom af Vildt og af Fisk. Bjørn og Ulv holdt man fra Livet
med Spyd og Økse. Men naar i Kulde og det lange Vintermørke
selv Lejrbaalets Lue blev for svag til at varme, saa laa det
saare nær med Ild eller Økse at fælde Træer, bygge Værn,
bygge Bolig og inde i denne paa Fladsten tænde Baal, danne
Arne. Og næsten lige saa nær laa det af Planker at lægge Bro
over Aa og Elv, eller med Gløder hule Planken til Trug og
svømmende Bærer over Vandet. Og var man først saa vidt,
saa lokked den Opgave en tømmervant Haand at låve et større
og dog lettere Fartøj, lægge Køl som Rygrad, sætte Spanter
som Ribben op derfra og af Dyreskind eller Brædder beklæde
Baadens nøgne Sider med Hud. I sligt et omvendt Hus med
Tagryggen nedad kunde man saa befare ikke blot Sund og
Bælt og Bjerghalvøens Indsøer, men man kunde vove sig ud
fra det hele Lands Kyster til rigere Fiskedræt.
Og hvad lærte saa ikke den lyse Sommertid dem, naar alt
stod grønt og vinkede! Kronhjorte græssede paa Sletterne i
Danmark, Elsdyr vovede sig i Sverig og Norge tæt hen til
Menneskebolig, og Vildren strejfed i Flokke paa Fjeldet. Det
var Vildt, værdt at jage og fælde. Men at skyde dem straks
skaffed kun Føde for Sommerens Korttid, og den var just da
vanskelig at bevare. Hvad om man søgte at tæmme dem og danne sig
Hjord i det mindste af Vildren, der egned sig bedst hertil.
Allerbedst dog at skaffe sig, som nede i sydlige Lande, en hel
Mængde af græssende Husdyr — baade Faar, Ged og Ko
— der gav Mælk Aaret rundt og Kød, naar det ønskedes. Men
saa gjaldt det ogsaa om at sørge for god Grælgang. I
Askebunden af afbrændt Skov trivedes ypperligt Græs. Men for et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
