Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
336
Sverig med. Det blev Spiren til Heibergs Fald, at hans kaade
Lune fristede ham til at gøre ogsaa dette Møde latterligt. Alle
søgte de at klare deres religiøse Syn ved en Prøven af andre
Religioner. Oehlenschläger og Grundtvig genfremstillede den
nordiske, Heiberg og Paludan-Müller den græske.
Men bagved denne Prøven og Gengivelse laa der en
Lystrangens og Lysglædens Prøven af sig selv, der gav sig de mest
forskellige Udtryk. Hos et Flertal af Folkets betydeligste Mænd
medførte den en stilfærdig Udrensning i Sindets Underbund af
alt, hvad der i Kirkens paatvungne Troslære voldte dem
Anstød, saaledes at kun Tilliden til et „Forsyn" beholdtes tilbage.
For Mynster blev Antagelsen af en Forsynstro dog netop til en
Overgang til fuld Tilslutning til den kirkelige Troslære.
Omvendt gik Grundtvig fra en gammel luthersk Djævletro ad en
kirkelig Genvej til udpræget Lyslære.
Den nordiske Udve viste sig hos Ingemann og Hauch i en
Trang til at sprænge det kirkelige Verdensbilled og begive sig
paa Langfart mellem Kloderne. Men Bevæggrunden og
Udbyttet hos begge Var dybt forskellig. Hos Ingemann var det
Eventyrlyst, parret med Klangen fra det nordiske Sinds
Underbund : Stort er Smaat, og Smaat er Stort. Han drog ud som det
frejdige Barn i Tillid til Gud, som bar ham, og han lærte
derude i Rummet mellem de talløse Kloder, at ganske det samme
gjaldt dem. Gudfader sidder ved Verdensvuggen og skærmer
de Smaa. Midsommer og Jul er eet, Vejen til det lystændte
Livstræ. For Hauch var Bevæggrunden Nedtrykthed ved
Jordlivets Skærsild, han trængte til ved Synet af det Store i Rum og
Tid at vinde Modvægt mod Tilværelsens Tryk og Smaalighed.
Paludan-Müller endelig naaede til en Lyssyns Tydning af
Kærlighed, der overtraf Kirkens, en dybere Forstaaelse af
Kærlighed som Meddelelse.
Men naar saaledes det fælles nordiske Præg er fremtrædende
hos den Række af Personer, hvis Udvikling vi her har
undersøgt, hvorfor har vi saa ikke udvidet vort Emne til at omfatte
den samtidige fælles Udvikling i nordiske Sind? Betegnelsen
„Bakkehus og Solbjerg", forsaavidt denne blot udtrykker „et
Hjem paa Vejen til, hvor Lysguden dyrkes", var jo rummelig
nok til at omfatte alle Hjem og Sind af lignende Art under
nordiske Forhold. Grunden til, at vi ikke har forsøgt dette, er
imidlertid den afgørende, at kun i Danmark forekom dengang
under de krævede Forhold — den gamle Enevældes vigende
Tryk — en saadan Udviklings Rækkefølge. Danmark var paa
eengang agter- og forud for Sverig og Norge. Agterud, for saa
vidt Enevælden havde holdt sig længst i Danmark, og Rejsnin-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
