Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
338
hvad han søgte, thi Värmland viste sig at være Sveriges
Bakkehus. Som dette laa det skærmet af Skove mod Nord, og langs
Skovbrynet mod Syd det friske Luftdrag fra Vesterhav til
Østersø henover Sveriges Sænkning, dækt af Marker og
Indsøer. I Värmland fostredes ikke mindre end tre af de Aandens
Kaarne, der skulde vise Landsmænd Vej fra Hjem til Solbjerg.
Det var Esaias Tegnér (født 1782), Erik Gustafson Geijer
(født 1783) og Selma Lagerlöf (født 1858). Alle tre Digtere,
blev de paa vidt forskellige Omraader Udtryk for Kærlighed til
Hjem, Fædreland og Minder og for Lysdyrkelsens Glæde.
Tegnér blev disse Følelsers Tempelpræst. Uovertruffen som
personlig Talsmand ved sin Værdighed, Fynd og Veltalenhed,
med en mærkelig Blanding af Blødhed og Kraft i Sproget, der
paa engang slog Ord og Tanke fast, saa de ikke glemtes, og
samtidig gav dem Ynde og Festklang, tolkede han for sit Folk
dets Fortid, dets Liv under Lysets Magter, der ytrer sig i
Kærlighed og dens alvorlige Broder Døden. I sin Digtekunst og sit
Livssyns Gang minder han om en Forening af de to Led i den
danske Udviklingsrække, Oehlenschläger og Heiberg. Erik
Gustafson Geijer blev Fædrelandskærlighedens malmsikre
Historieskriver og en af Forsynstroens ædleste Repræsentanter
i Sverig. Selma Lagerlöf blev Fædrelandskærlighedens svenske
Geograf og et af de tydeligste Udtryk for nordisk Trang til
prøvende at belyse andre religiøse Former, voksede paa
fremmed Grund.
Af sin Velstand havde Sverig Raad til at udplante i Finland,
— de tusind Søers Land, der delte de lyse Nætter og lang
Fælleshistorie med Sverig — to sjældent smukke Eksemplarer
af Fædrelandssind. Det var den mandige Runeberg (født 1804)
og den blide Zacharias Topelius (født 1818). Hos begge har
Udplantningen ligesom forenklet og forædlet deres Artsmærke.
Topelius minder baade i Udtryksformen for sit
Fædrelandssind og sin dybe barnlige Gudstro om Ingemann som det
tilsvarende Led i den danske Række.
I Norge antog den hjemlige Udfoldelse af det fælles
nordiske Sindsindhold en egen selvstændig Form. Den samlede sig
gentagne Gange i en Dobbelklang af to Stemmer, der svarede
og udfyldte hinanden. Først i Welhaven (født i Bergen 1807)
og Wergeland (født i Christianssand 1808), siden i Henrik
Ibsen (født i Skien 1828) og Bjørnstjerne Bjørnson (født i
Østerdalen 1832). Fra hver sin Kant af Landet gengav disse
Stemmer med stigende Fylde og Forstaaelse Dobbeltindtrykket
fra Himmel og Jord i dets Enhed og Modsætning. Det er de
lyse Nætters signende Mildhed og Ynde, deres blidt uddelende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
