Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
339
og alt samlende Magt, der her toner i Modsætning til
Vintermulmet og den af Mennesket selv til Kamp tændte Arnelue. Det er
Brydningen mellem den enkelte og det hele, og indenfor
Arneildens Vogtere Forholdet mellem Mand og Hustru. Det er
Modsætningen og dog Overgangen mellem de lyse Nætters
Himmellys og den mennesketændte Arneild, der tilsidst luer op
i Julekvældens Samhu og Morgendagens Himmelhaab. Det er
den søgende Prøven af Lysets Værd og Vej fra Himmellys til
Arneild og omvendt, Forholdet mellem Livets to Magter, Lys og
Mørke, mellem Aarets to Fester, Midsommer og Jul, der er det
skjulte og dog glitrende Indhold af hele denne norske
Selvsamtale, selv kun en Genklang af de Lysforhold, der fremkaldte
den, og af de Sind med Lystrang og Dobbelbund, som den
udklækkede af Lands og Folks Jordbund.
Det ligger udenfor nærværende Skrifts Formaal at søge at
følge de fælles nordiske Indtryk og Tanker, som vi har set dem
i den i Danmark fremkaldte Rækkefølge af Livssyn, ud i deres
selvstændige Forgreninger i Sverig og Norge. Det er en ligesaa
stor som smuk Opgave, hvis Løsning kræver yngre og bedre
Kræfter. Det samme gælder den lige saa fristende Opgave at
gaa modsat Vej og følge alle disse fælles nordiske Indtryk og
Tanker fra deres første Spirer i Sagaen, Saxo og Eddaerne ned
gennem Folkeviserne til deres Vækstsvulmen i en Tyge Brahe
og Holberg, indtil de nordiske Folk omkring Aar 1800 naaede
til selvbevidst aandeligt Liv. Hvilken frugtbar og interessant
Opgave vilde det ikke være f. Eks. at sammenligne Tygo
Brahes Livssyn, Verdenssyn og Skæbne med Hans Chr. Ørsteds,
Tyge Brahes Syn paa Folkeoplysning mod Grundtvigs, og deraf
uddrage en Maaleprøve for Blandingen af Lyssind og
Mørksind hos enhver af de tre. Eller hos Holberg spore Forholdet
mellem Fjeld og Slette, eller følge Dobbelbunden i hans Sind
og dens vekslende Ytringer igennem alle de utallige Opgaver,
hvis Behandling tilsammen betegner Storheden af hans
Livsværk. Men alt sligt er noget, der ligger udenfor nærværende
Skrifts Opgave.
Derimod falder det ind under denne, om end blot i
Forbigaaende et Øjeblik, at paapege Maaden, hvorpaa de nordiske
Folk skiltes ad omkring Aar 1800, da de hver gennem sine
Digtere gav sig i Lag med at udtrykke, hvad der fyldte dem og
laa dem paa Sinde. I Digtekunst gik de hver sin Vej. Men paa
et videnskabeligt Omraade fulgtes de ad og udformede i Fællig
en ny Videnskab om en Gren af, hvad der laa dem for Øje og
paa Sinde. Herved udførte de gennem trofast Samarbejde i over
et Aarhundrede en videnskabelig Stordaad, hvortil deres Navn
22*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
