Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
love en ny Kirkeforfatning. Og sin Tillid til, at det nok vilde
lykkes at faa Kirkelæren lempet efter de nye Forhold, udtrykte
man i den nye jævne Benævnelse paa den i Danmark
herskende Kirke: „Folkekirken". Var dette Navn virkeligt forjættende
og sandt, maatte man da vel nok kunne blive enige om, hvad
der var Flertallets Tro og altsaa Folkets Kirkelære.
For Nutiden lyder denne Tankegang lidt utrolig, og der
falder et svagt komisk Skær allerede over ethvert Forsøg paa at
udtrykke den simpelt og tydeligt. Det viser dog kun, at man
paa dette Punkt, siden da er naaet til større Klarhed og
Skarphed i Tankegangen. Vor Tid behøver forøvrigt ikke af
den Grund at ringeagte sin Forgængers Tænkeevne. Det var
hin Tid selv, der baade stillede Spørgsmaalet, bredt, tydeligt
og almenfatteligt, og selv gennemtænkte det klart, saa at
Nutiden er bleven oplyst.
Ønsket om at lade Kirken følge med Tiden og opgive sin
guddommelige Enevælde, var især rettet mod to Punkter, dens
Dømmesyge og dens „Vi alene vide". Dens Dømmesyge ytrede
sig først og fremmest i Læren om Djævelen og de evige
Helvedstraffe, der syntes at være i Strid med dens egen Lære
om en kærlig Gud. Dens „Vi alene vide" traadte stærkest frem
i Paastanden om, at Kristus var „Guds Søn", og den heraf
følgende Lære om en treenig Gud, bestaaende af tre Personer.
Naar Kirken blot vilde opgive disse skarpe Kanter, hvorved
den var i Strid med den almindelige Bevidsthed, vilde den i
Forening med Teater og Universitet kunne blive Folket en
gavnlig Leder til det Skønne, det Sande og det Gode.
Faa eller ingen anede, at disse Krav var umulige for Kirken
at efterkomme, uden at sprænge sig selv. De tre Punkter i
Kirkelæren: Djævelen, de evige Helvedstraffe og Kristus, Guds
Søn, hang uadskilleligt sammen og var eet og samme. Thi var
Djævelen ikke til, og Faren for evig Fordømmelse derfor saa
stor, vilde det ikke have været nødvendigt, at Gud lod sig
føde paa Jord for at frelse Menneskene. Uvidenheden om
denne Sagens sande Sammenhæng stod uden Tvivl i
Forbindelse med den ejendommelige Maade, hvorpaa de nye Tanker
var bleven forkyndt i Danmark, i Digtnings Form. Der
trængtes i høj Grad til En, der mandigt og klart vilde gøre Rede for
Forholdet mellem Digtekunst, Moral og Kirke, og ikke mindst
inden for denne mellem, hvad af det Kirkelige der hørte Gud
til, og hvad der var rent Menneskeligt.
I Mangel af en saadan skarp Belysning klarede hver enkelt
sig, som han kunde bedst. Alle, verdslige og kirkelige, var,
som vi har seet, smittede af de nye Tanker, og dette gav det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
