Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37
Menneske? Ingen skal heller i mig kunne opdage Guden bag
Forklædningen.
Faderens Behandling og Opdragelse af ham var som skabt
til at fremkalde og udvikle den indre Skjulthed og Dobbelthed,
der alt som Spire var tilstede i Barnets Form for Anlæg. Som
al Opdragelse havde Faderens naturligvis et Maal for Øje.
Men dette turde ikke tydeligt udtales for ikke at skræmme,
knuse eller forarge. Det turde imidlertid heller ikke fortones
og udsættes, saaledes som man baade ved Legemsøvelser og
ved Undervisning ellers gør med Børn, idet man venter med
det altfor vanskelige, til Barnet er stærkt og modent nok til
at magte det. Ingen begynder med at lære et Barn om
Syndeskyld og Fortvivlelsens yderligste Former eller om Keglesnit
og uendelige Rækker.
Men det var netop det, der her krævedes. Opgaven var at
lære den lille, ikke, selv i haardeste Nød og Forladthed, at
staa op paa en Sten i Heden og forbande Gud. Opgaven var
at gøre ham saa fuldkommen, at han kunde tjene til Løskøbning
for en, der havde gjort dette. Men vel at mærke, den lilles
Mod og Offervilje turde ikke fremkaldes ved Udsigt til at
kunne frelse sin Fader. Han maatte tværtimod, for at sikres
mod Smitte af Eksemplet, dykke ned i Ærefrygt og
Uvidenhed om, at sligt var muligt. Skøndt Barn skulde han
forløfte sig paa en Byrde, som den voksne ikke formaaede at
bære. I tvungen Frivillighed, i uvidende Højereviden skulde
han kæle for og betvinge det Naadens glubske Uhyre, der
var Verdens enevældige Styrer. Opgaven var i sig selv
uløselig, om de saa begge troligt tog fat, hver især skjult delte sig
i to og herved fordoblede sig i Tænkestyrke og Skjulthed.
Ud af denne Esse maatte fremgaa — som naar en frodig
Plantevækst ved en Naturomvæltning udsættes skiftevis for
Kulde, Hede, Vand og Fjeldtryk — en egen Form for Sind
og Snille, lysende og skarptskærende som en Diamant, i Stand
til at sondre og sønderdele alle Sindsomraader, men selv en
uopløselig Blanding af Oprør og lydig Underdanighed. Der
maatte udvikles et Sind, der kækt, sejrsikkert og fortvivlet
svang sin Tanke, sit Tankesnille, som Tubalkain den første
hvæssede Kniv, forvisset om herved at være stærkere end alle,
i Stand til at værge, tilegne sig, adskille, fordele, læge, hjælpe,
hævne, dræbe hvad og hvem han vilde.
Det er muligt det første barnlige Udtryk for saadant Sind,
der skaffede ham hans Kælenavn i Hjemmet som Barn. Han
kaldtes for „Gaffelen". Dette skrev sig — efter hans Søsters
Beretning — fra, at han, da han blev spurgt om, hvad han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
