Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
helst vilde være, svarede: „En Gaffel." — „Hvorfor"? — „Jo,
saa kunde jeg „gafle" alt, hvad jeg vilde, paa Bordet." — „Ja,
men naar vi saa kom efter dig?" — „Saa ståk jeg jer."
Søren Kierkegaard har ofte i sine Skrifter eller dog
Optegnelser omtalt Faderens Form for Opdragelse. Sjældnere
ligefrem, hyppigst overført paa andre digtede Personer, men paa
en Maade, der røber det selvoplevede. Disse forskellige
Vidnesbyrd og Eksempler i Forening med det i Slægten mundtligt
overleverede tillader at danne sig et baade sandsynligt og
meget tydeligt Billed af Opdragelsens Form og Art.
Det første Indtryk, man faar deraf, er som af en Kat, der
leger med en Mus, men saa længe og vedholdende, at Musen
tilsidst glemmer sin Rædsel og Modstand, saa at den selv
begynder at lege med. Herved smittes Katten til i Tillid til sin
Overmagt ogsaa at lege med for Alvor. Men herved ombyttes
næsten Rollerne, saa at det af og til kan tage sig ud, som om det
er Katten, der er bange som en Mus, og Musen behændig og
overlegen som en Kat. Hele Forestillingen faar endelig sit
Præg ved ikke at foregaa i det Frie, men i et Bur, hvori begge
holdes fangne. Ja, undertiden griber man sig i, at det hele jo
egentlig slet ikke er virkeligt, men blot en Tankeleg, et
Fjer-boldtspil mellem to i Tankestue indelukte, der mens de
behandler Alverden, selv traver rastløst op og ned ad Gulvet i
Cellens trange Indelukke. Ja det kan hænde, at man aner
Sejlløbet i Cellen begrænset af usynlige Minefelter og Torne
i Væggen, som begge kender og søger at undgaa, saa at
Vægten slet ikke ligger paa Kat eller Mus, Alvor eller Leg, men paa
to stakkels forpinte Fanger, der i deres tilsyneladende frie
Bevægelser ligesom grafisk gengiver Graden af deres fælles indre
Smerte.
Disse forskellige Indtryk fremkaldes af, hvad man lidt efter
lidt samler og mærker sig af Opdragelsen. Det, der skal
bibringes og indprentes, er først og fremmest den mest
ubetingede Respekt og Lydighed over for den enevældige Konge, den
enevældige Gud, og disses ydre Stedfortrædere, Øvrigheden,
Pligten og Biblen. En almindelig Fader over for et almindeligt
Barn vilde efter Datids Skik nemmest have besørget denne
Af-bankning og Tilhugning ved en solid Dragt Prygl, saa ofte
Leilighed gaves. Tidligere havde man gerne kaldt dette: At kue
den gamle Adam i dem. Nu foretrak man den naturlige
Benævnelse: At tilpasse dem til Livet, lære dem at lystre.
Ganske som Naturen belærer os om, at Flammen brænder, Vandet
drukner, Bien stikker. Det veed man ikke af sig selv, det maa
læres, og hvo der ikke vil høre, maa føie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
