Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
45
Den ledende i disse Samtaler var selvfølgelig Faderen. Med
en forbavsende Færdighed og Overlegenhed gendrev han ikke
blot sin yngste Søn, men ogsaa den ældste og senere hen, da
de var voksne, baade dem og deres Jævnaldrende. Det var for
den yngste, der med hele sin Sjæl fulgte Samtalens Gang, en
stadig Kilde til Forbavselse og til Nydelse af det Uventedes,
det Umuliges Mulighed — større end noget Æventyr kan
frembyde — at være Vidne til, hvorledes Faderens Imødegaaelse
altid formaaede at gøre rent Bord og bevise det af Modparten
benægtede og formentlig helt gendrevne som alligevel det
sande.
Intet Under, at baade Fader og Søn nød disse Samtaler, thi
i disse lagde en usynlig Haand sig kærlig, kølig og mildnende
paa deres af indre Lidelser ophedede Pander. Og i disse
Tanker genfandt de sig selv. Tankerne sagde ikke deres Sind imod
og trættede ved Strid, de bekræftede tværtimod dets
Ejendommelighed. Thi i disse Samtaler tegnedes med en usynlig Haand
to levende Billeder, to Portræter. Det ene gengav den Tænker,
som Naturen havde anlagt Faderen til at blive, den skjulte
Person i ham, som han paa engang gav og fik i Erstatning, da han
for at sone sin Barndomsbrøde bragte sit kæreste Arbejde, sin
Forretning, som Offer. Dette Billed var taget i Profil, det viste
kun Ansigtets halve Side og kun en ufuldendt Mulighed. Det
andet Billed viste en Fremtidsmulighed, og af den Grund
ufærdig, men set lige for fra. Det var Billedet af Gangen og
Indholdet i Sønnens senere Forfattervirksomhed.
Samtalerne var en forklaret, men forbigaaende Gengivelse
af dem begge. De gemte et Glimt af deres lykkeligere Jeg, en
rigere, vinkende Virkelighed i Tankeomrids, blot en Mulighed,
men dog en Mulighed. Men naar Samtalen var forbi,
Drømmen omme, Skæret blegnet, sank Sindene tilbage i deres
fordums Tilstand. Faderens i Tungsind, Sønnens i dets medfødte
nedarvede Blanding af Tungsind og Lyssind. Sønnen samlede
sit Lyssyn i Beundring for Faderen, denne vidunderlige
Skaberkraft, der i Pagt med Gud, hvis Istedtræder han jo var over
for Barnet, formaaede sikkert at føre Tankernes Hær, altid
til Sejr. Han forekom ham et højere uovervindeligt Væsen, en
Slags Guds udvalgte, som han maatte beundre og elske.
Men naar han fyldt af saadanne Følelser tilfældigt
overværede Faderens Samtale med en ældre fortrolig Ven, kunde han
til sin Forbavselse og Sorg høre ham i dybeste Alvor sige om
sig selv: „Jeg duer til intet, kan intet gøre, mit eneste Ønske er
at finde Plads i en mild Stiftelse." Og derefter kunde han, naar
den gamle Ven sagde imod, høre Faderen med sædvanlig Over-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
