Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
kunde have det nødigt. Thi han var ikke kommen langt ind paa
Kundskabens Vej, førend han tillod sig at ytre Særmeninger.
Han var i Religionstimerne kun naaet til Fortællingen om Kain
og Abel, da han vakte Forbavselse ved til Læreren at udtale:
„Jeg synes, at Kain havde Ret, og at Abel var et Fæ." Sagen
blev fornuftigt taget og mildt behandlet som en barnlig
Misforstaaelse. Den naaede maaske end ikke at komme begge de to
Mikaeler for Øren. Men den mindedes endnu længe efter af
den lilles Søster Petrea, der med sin Mand lo ad denne deres
fælles Yndlings første Optræden i Skolen.
Virkningen af Søren Kierkegaards Værn i Skoletiden var
dog ifølge Sagens Natur ret begrænset. Hjemmefra truede
Faderens strenge Pligtkrav. Dette foreskrev ham at møde vel
forberedt hver Dag, men paa eget Ansvar, og føre Beviset herfor
ved stadig at være mindst Nummer 3 i sin Klasse. Det lykkedes
virkelig Søren Kierkegaard dels ved Flid, dels ved Anvendelse
af forskellige til Raadighed staaende Midler — Langsynethed,
heldig Plads under Katedret, der tillod skjult at kigge i Bogen
osv. — jævnt hen sin Skoletid igennem til Stadighed at svare
denne paalagte Ydelse.
Langt mere trykkende og pinefuldt virkede en anden Form
for den faderlige Strenghed. Mikael Kierkegaard havde sikkert
selv som Barn, da han kom til København, lidt under at gaa i
en Dragt, som andre fandt afstikkende og lo ad. Sligt hørte
altsaa med til Barndommens Kors og maatte bæres som Gud
Herrens Vilje. Men hertil kom, at denne Søn jo skulde være viet til
Gud og om muligt sone Faderens Synd. Hans Dragt maatte
da i Ydmyghed og Snit svare hertil. Ud fra saadan eller
lignende Tankegang udfandt Faderen da en Dragt, som ingen
Moderssjæl, i det mindste i de første fem-seks Aar, var i Stand
til at faa ham fra, at det lille Offerlam skulde bære.
Den var ens Sommer og Vinter og bestod af en Trøje med
Skøder, samt korte Benklæder, alt af sortmeleret grovt Klæde.
Hertil lange tykke Uldstrømper og Sko, aldrig langskaftede
Støvler, saaledes som de andre Drenge gik med, i det mindste
om Vinteren, og alle Voksne. Det hele mindede om den Dragt,
hvori de fattige „Kirkeskolebørn" var klædt, der sang ved
Gudstjenester. Selvfølgelig skaffede denne afstikkende Dragt ham
straks Øgenavnene „Søren Sok", der vel tillige sigtede til, at
Faderen tidligere havde været Hosekræmmer, og
„Kordrengen". Det lykkedes ham aldrig Skoletiden igennem helt at
afryste disse Benævnelser.
Hermed var der fra første Færd sat et Skel mellem ham
og hans Klassekammerater. Han stod ensom imellem dem. Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
