Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94
bebrejde sig sligt, hvad havde saa ikke han at bebrejde sig over
for Gud? End ikke over for hende havde han altid været, som
han burde. Hun havde egentlig været et godt og skikkeligt
Skind, altid lydig, villig, glad og dygtig til sin Gerning, at passe
Hus og Hjem og sørge for Børnene. Aldrig havde hun knyet,
naar han lod sit Tungsind gaa ud over hende, men
bestandig været lige mild og glad. — Andre, som nu f. Eks. baade
Christian og Ferdinand Lund, hans Svigersønner, behandlede
deres Hustruer ganske anderledes hensynsfuldt, end han havde
gjort. — Der er saa meget nyt. Nej, et Hjem maa ligesom
nye Sko og Skaftestøvler fast trædes til, for at der kan komme
ordentlig Gang deri. En Husbond er Husets Skotvinge og
anselige Spænde. Uden ham gaar det hele ikke. Naadigt kan han
til Festbrug nøjes med at nikke fra oven som Støvlekvast. Gud
er Menneskets Skotvinge. Tvinger det, dybt nedtrykt og
ned-traadt, paa Næsen i Støvet for sig, lærer det at lystre. Salig
den, der veed, at i ham er Gud Herrens Vilje i Gænge.
Men hvorfor mon nu egentlig hans Hustru skulde lide saa
meget? Hun pintes svarligen for, hvad der, menneskeligt seet,
kun syntes en ringe Brøde. Hvad ventede der saa ham, der
stundum havde været unødig haard mod hende, og saa desuden
bar paa den forfærdelige Skyld derovre fra Heden! Muligt var
hendes Pinsler blot Advarsler til ham, Led i hans den store
begyndende Straf. Var hendes Pine et Tegn paa det, som kun
for hans Skyld var tiltænkt og forestod ham? — Stakkels lille
Ane!
Ved Begravelsen beherskede han sig og Følelser som disse.
Da Mynster i Hjemmet paa Nytorv, hvorfra Begravelsen efter
Datids Skik foregik, ved sit Komme bevæget tog ham i
Haanden og udtalte sin Deltagelse, svarede han blot tilknappet, med
gammeldags Gæstfrihed: „Skal vi saa ikke, Deres
Højærværdighed, gaa ind i Værelset dér og drikke et Glas Vin!" —
Senere kunde Tanken om hende komme over ham, saa at han
gik op til Mynster og sagde: „Aa, Herregud, jeg kom saadan
i Dag til at tænke saa meget paa min salig Kone ... jeg tænkte
saa længe paa hende ... her er 200 Rdlr., vil De give dem til
de Fattige."
Men saa kom i Julen 1834 det sidste overvældende Dødsfald,
der ligesom drog Bindet helt fra hans Øjne. Ude i Hjemmet i
de „smaa Alleer" — ved et underligt Træf deres første
Nybyg-gerhjem, som de var vendt tilbage til, efter at deres Haab om
at kunne binde Vilhelm Lund til Danmark var bristet ved hans
Bortrejse, saa at de atter havde maattet sælge den store
Ejendom paa Blegdamsvejen — dér, i de Stuer, der havde været
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
