Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
97
Vilje forklædt, synede af et, var et andet, gik om som en
Modsætning og dog levende Kritik af Omgivelserne, just fordi han
i sit Indre var noget berettiget, et djærvere Udtryk end de
andres for det rette Syn paa det hele.
Den mest folkelige Skikkelse for, hvad han mente, fandt
han i en „Mestertyv". Dette var en kendt Figur hos alle Folk,
paa Italiensk hed han Fra Diavolo, paa Dansk (dengang)
Morten Frederiksen eller Per Mikkelsen. Fælles for dem alle var
at være i Strid med Samfundet, men behændig, snild, kaad,
kæk, ikke vigende for nogen Fare, Satan til Karl, men i
Bunden dog en brav Karl.
Sindsstemningen og Udviklingen hos en saadan kendte Søren
Kierkegaard ret godt af egen Erfaring. Han havde jo af rent
Videbegær som lille Gavstrik sneget sig ind i Hjemmets
Sukker- eller Syltetøjs-Gemmer, prøvet alt ved Hjælp af sin
naturlige „Gaffel", indtil han kunde det paa Fingrene, og var
bageftér ved Bistand af den kvindelige Befolkning undgaaeft
den fædrene Øvrighed. Han var senere, skønt den mindste i
Klassen, kæk gaaet i Kamp baade mod store Drenge og Lærere
og havde selv i den værste Klemme altid haft en Vittighed paa
rede Haand mod Forfølgerne. Han havde endelig som Fange
og med Haandjern paa i Faderens religiøse Tungsindscelle
stun-dum vidst at smøge Jernene af sig og smutte ud ad en moralsk
Genvej forbi den forbløffede Bevogter.
I Søren Kierkegaards efterladte Papirer, hvori den ensomme
lige fra denne Tid sit Liv igennem har talt højt med sig selv,
faar man et Indtryk af, hvor ivrigt og længe han har syslet
med Tanken. Han udstyrer her sin „Mestertyv" med mange
fortræffeligt grebne Træk, der samtidigt af og til maler ham
selv. Han skal i Bunden være godmodig, elskværdig og
godgørende, udrustet med en høj Grad af Humor, overordentlig
forslagen, ikke stjæle for at stjæle, det er: for selv at tilvende
sig noget, men tværtimod for at fordele det bedre. Han skal
stundum lide af Samvittighedsnag. En Del vittige Ord af ham
anføres. Saa hedder det: „Jeg vilde helst tænke mig en saadan
Mestertyv som en, der tidlig havde mistet sin Fader og nu kun
havde en gammel Moder igen, som han elsker inderlig og hun
ham, som dog gruer over sin Søns Afveje, medens netop hans
Elskede rent overser hans slette Sider, føler sig salig i
Besiddelsen af hans Kærlighed, medens hun maaske knap tør tale
om sin Kærlighed for ej at røbe ham. Dette Forhold til Moder
og Kæreste ønskede jeg især at fremhæve for at betegne hans
Gemyt." (29. Januar 1835.)
Men samtidigt med, at Søren Kierkegaards Papirer saaledes
Bakkehus og Solbjerg. III
7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
