Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98
svagt løfter en Flig af Dækket for, hvorledes den uskrevne
digteriske Fremstilling skulde have været, saa røber de tillige,
uden ligefrem at anføre det, Grunden, hvorfor Digtet ikke blev
skrevet, og han altsaa ikke ad denne Vej fik samlet og fundet
sig selv.
Naar man med Kendskab til, hvad Søren Kierkegaard senere
blev, gennemlæser hans Papirer 1834—35, forstaar man,
hvorfor Digtet ikke blev til og ikke kunde skrives af ham.
Den, der nedskrev disse Forarbejder, var ikke Digter og kunde
derfor heller ikke samle og finde sig selv som Digter. Han var,
hvad Forholdene siden godtgjorde, men han selv dengang
endnu ikke forstod, anlagt til at blive en religiøs Tænker, men
foreløbig kun uudfoldet som saadan. Optegnelserne tegner tydeligt
denne underlige Mellemtilstand: Enhver kan af dem se, at paa
denne Maade vilde en Digter ikke samle og tilrettelægge sit
Stof til et Digt om „Mestertyven". For ham vilde Stoffet
ud-•gøre en Sum af sete, levende Enkeltheder, som det gjaldt om at
indblæse Fællesliv og forme til Enhed. Af saadanne spirende
Enkeltheder forekommer der, som vi har set, ganske vist
ogsaa en Del. De var fødte af hans digteriske Evne og nok til
at bibringe ham den Misforstaaelse, at hans Kald vistnok var
en Digters. Men uden om disse og rundt imellem dem
forekommer der en hel Mængde andre Optegnelser, der mere eller
mindre røber, at det ikke er en Digter, men en søgende
Tænker, man fier seer i Lag med sit Stof, Tilløb og Forspring for
Digtet.
Til saadanne Optegnelser hører f. Eks. Betragtninger over
saa store Spørgsmaal, som det om Guds Forudbestemmelse i
sit Naadevalg (Prædestinationen). Man fristes til helt at
affærdige sligt ved at forklare det som blot Erindringsrester fra
hans Manuduktion sidste Sommer hos Martensen, hvor dette
Spørgsmaal var et Emne, der særligt interesserede ham og
derfor let kunde dukke op paany. Muligt. Men nægtes kan det
dog ikke, at for Søren Kierkegaards Vidblik kunde Tanken om
Mestertyvens Dobbeltrolle og Skjulthed vække Spørgsmaalet,
om overhovedet Mestertyven — baade den ydre Forbryder og
den indre Bravkarl — handlede frit, eller de begge to kun var
Marionetdukker, Papfigurer paa Fod med Staaltraad i Ryggen,
der førtes fra oven af Guds forud bestemte Vilje. I Virkeligheden
var „Prædestinationen" et nødvendigt forudgaaende
Spørgsmaal, der maatte klares, førend Mestertyven blev skrevet; det
var paa engang den kongelige Teaterbevilling og Billetten til
selve Forestillingen.
Endnu tydeligere træder Forfatterens religiøse Tankehensyn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
