Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
129
dens frejdige Selvstændighed. Det er ikke nogen Genfødelse
i kirkelig Forstand, en Bøjen sig ind under Kristendommens
Livssyn og Værge, en Fortrydelsens Opgiven af fordum og en
tillidsfuld Forvisning om Frelse i al Evighed ved den nye Tro.
Hans Fortrydelse indskrænker sig til: Lad saa det være glemt
og jeg ikke spilde Tid paa at sørge over det forbigangne eller
som Loths Hustru se mig tilbage.
Det er en dyb religiøs Forvandling og Overgang, der er
foregaaet. Men ikke en Omvendelse til en ny Tro. Det er
tværtimod en „Indvendelse", idet Sjælen vender sig ind, i Tro
og Tillid mod den ukendte Guddom, som den bliver var i sin
egen Individualitet, sit eget Enkeltvæsen, og glad forudsætter,
at denne Guddom er i Slægt med og eet med Verden og
Livets den store Gud. Det er en Selvtillidens Religion, skyldfri
og forhaabningsfuld som den Maade, hvorpaa en Stængel
skyder et nyt Skud, Knoppen bliver Blomst. Det er
Gilleleje-Synet i Renkultur, den menneskelige Lidenhed, der i glad
Ydmyghed fornemmer Harmonien ved at føie sig eet med det
Store.
Det er tilsyneladende blot med denne lille Smutsten i
Lommen og en Slynge i Haanden, at den unge glad og
forventningsfuld begiver sig ud i Kampen mod den Goliath, der vil
spærre ham Vejen til at fatte Livets Gaade.
Fra en vis Side set synes da hans hele Omvendelse eller
Selvvaagnen at munde ud i en blot Selvforgudelse. Og hvad
mere er, den synes næsten barnagtig i sin hurtige Beslutning:
Nu vil jeg handle. Thi hvad vil han foretage? Han veed det
jo end ikke selv, blot det ene halvt latterlige: Han vil handle.
Sammenligner man hans store Maal med det ringe Udfald af
hans Selvklaring, synes han at ligne en Dreng, der er rendt
for tidlig fra Skole, en vindig Forfængelighed, der glad gav op
for at spejle sig selv i den kække Positur: „Livshandling".
Og dog, seer man nærmere til, aner man Beslutningens
Dybde selv i den afbrudte Form, faar en Fornemmelse af dens
Styrke netop i, at den med eet bliver tavs. Thi hvad er det, der
er timedes ham under Gillelejeopholdet? Han har opdaget,
følt Forbindelsen mellem sig selv og det Hele, mellem den
ubekendte Guddom i hans Enkeltvæsen, og den Gud, der
styrer og leder alt. Han har opdaget Sjælekompasset i sig og
dets levende Afhængighed af Livets den store alt dragende
Magt, Gud. I et Nu aner han sin Lykke, sit Kald at skulle,
ved Hjælp af dette nyopdagede Kompas kunne omsejle alle
Bakkehus og Solbjerg. III
9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
