Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
Livsværdiernes Lande, som han hidtil kun kendte gennem
Erkendelsens Fjernsyn og Kikkert, gaa i Land der, livsprøve
dem og, tryg ved Hjælp af sit Fartøj med dets Kompas, kunne
forlade dem og vælge det bedste til at leve og dø i.
Hvor meget han end senere maatte lære og døje paa denne
Sejlads, eet Parti af Lyssynet bevarede han uforvansket til
sin Død, det vigtigste og for ham ejendommelige deraf,
Forvisningen om den indre Guddoms selvlysende Solpunkt deri,
Troen paa Kompasset. Denne Tro paa Slægtskabet mellem den
lille Gud i ham og den store foroven, denne Tro, der selv
forjættede Sejren, blev den indre straalende Fylgje, der vinkende
lyste ham Vej gennem Kampen og Døden.
Opholdet i Gilleleje i Juli og en Del af August 1835 fik et
lille fornøjeligt Efterspil, hvor Søren Kierkegaard efter
Gen-nembrudet for første Gang optraadte som den voksne og
ældre over for et andet Slægtled. Agerskovs var flyttet fra
Bud-dinge til Lyngby og havde her paa en større Ejendom, der
endnu kaldes „Blegegaarden", oprettet et Vaske- og Blegeri.
Ejendommen laa paa en Bakke, og Jordene strakte sig ned til
Aaen, hvor Vaskeriet laa, medens Blegningen foregik paa de
vidtstrakte grønne Skraaninger, der for at forøge Pladsen var
dannet i Trappetrin, saa at Tøjet paa hvert Trin kunde enten
ligge fladt eller staa næsten opret, og som tilsammen dannede
en mægtig Fæstningsvold, paa hvis Top den store Have og
Hovedbygning laa.
Da Pladsen i denne og i de tilhørende Fløje langt overgik,
hvad Agerskovs selv behøvede, udlejede de Værelser til
Sommerbeboere. Og i dette Aar boede som Sommergæster i
Hovedbygningen en lille Koloni af Søren Kierkegaards moderløse
Søstrebørn, under en hjemlig Husbestyrerindes Kommando.
Ved sin Tilbagekomst fra Gilleleje tog Søren Kierkegaard
Bolig i et Par Værelser i den ene af Sidefløjene. Tiderne havde
forandret sig. Nu var det nye Smaafolk, der, som han
fordum paa Stedet i Buddinge, kravlede i Frugttræer, faldt ned
derfra eller gjorde andre Spillopper, alt under Agerskovs
myndige og hans Hustrus kærlige Overtilsyn.
Overgangen for Søren Kierkegaard til nu at være den
voksne faldt ikke svær. Han skød blot Genvejen fra Barn
til Barneven, hvad han vedblev at være til sin Død. Han var
under dette Ophold den muntreste i Flokken, den stadige
Anfører ved nye Lege, hvad enten det gjaldt „Skjul" i Haven,
Havneanlæg, Skibsudrustning, og naturhistoriske Iagttagelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
