Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
131
ved Aaens hemmelighedsfulde Dyb, eller den — maaske ikke
altid velsete — muntre „Tagfat" mellem Blegetøjet paa
Skraaninger lange grønne Græsbænke, Det Indtryk som han denne
Sommer gjorde paa alle de smaa, stod som uforglemmeligt for
hver i Flokken, saa længe de levede.
Et lille malende Træk fra denne Tid er tilfældigt bevaret.
Hans sidst afdøde Søster, Petreas, ældste Datter paa en
femseks Aar var med derude, og havde den samme Vane, som
han selv, med eet at kunne falde i Tanker og fraværende sidde
og stirre frem for sig. Ved saadanne Lejligheder drillede han
hende ved at kalde hende „Brillemadamen", men morede sig
tillige over, hvor hurtigt hun var rede til Svar, naar han
angreb. Engang da Svarene var faldne rapt, men hans overlegne
Færdighed tilslut truede med at sejre, omsatte hun i
Skyndingen pludselig sin Slagfærdighed fra Aand til Haand og gav
ham uventet et Ørefigen. Dette Svar kom hende selv lige saa
uventet, thi i samme Nu blev hun betuttet derved og saa halvt
forskrækket paa ham. Han skændte slet ikke, men udløste
Vanskeligheden ved en forstaaende elskværdig Latter,
hvormed slig Bevismaade ganske afskaffedes.
Da Sommerens lyse Dage var omme, og han atter befandt
sig i sit Værelse paa Nytorv, var Tiden inde til for Alvor at
udføre sin Gilleleje-Beslutning: Fra nu af at ville handle. Sligt
var imidlertid lettere sagt end gjort. Thi ud fra hans
Forudsætninger betød jo det at handle, i Modsætning til blot at
erkende, ikke at skifte Levevis og gaa op i praktisk Virksomhed
uden Forhold til Erkendelsen, men tværtimod netop at handle
i Forhold til Erkendelsen, altsaa prøve dens Værd som
Livsværdi, holde Dom over den og over sig selv. Valgte han sig
end ifølge saadan Dom et nyt Livsmaal, fulgte heraf ikke med
Nødvendighed, at dette blev synligt i en ny ydre Livsvej. Det
gjaldt foreløbig om ikke at forløbe sig i udvortes Handling,
men grundigt prøve sig frem. Der forestod ham altsaa en
Selvprøvelsens Tid — tre Aars Tavshed, som han i Gilleleje havde
kaldt det — en, selv om den tilsyneladende var nok saa
afgørende, blot trælsom Marsch paa Stedet.
Det første Spørgsmaal han maatte prøve, var hans
Gudsforhold. Han havde aldrig tvivlet om Guds Tilværelse. Denne
var bleven ham fra Barn af indprentet ad dobbelt Vej, gennem
Aftenbøn med hans Moder og gennem Faderens Ord om
Dagen. Faderens Tale havde hidtil bestemt hans Livsvej, hans
Valg af det teologiske Studium. Men Gilleleje-Indtrykket havde
vakt Splid i hans Indre mellem to Former for
Gudserken-delse. Paa den ene Side den fra Moderens Aftenbøn, i Slægt
9*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
