Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
177
prøve, om han kunde opdage Sporene i sit Ansigt af den
be-gaaede forfærdelige Synd. En lignende pludselig Angst var
paa-kommen ham, da Faderen havde talt til ham om at betro sig til
en ældre Skriftefader, og han første Gang havde faaet en Anelse
om, at der var noget, der trykkede ogsaa Faderen, en skjult
Brøde, der stillede ogsaa ham i et andet Forhold til Gud, end
Sønnen hidtil havde troet. I begge Tilfælde var altsaa Angsten
det tydelige Kendemærke for tilstedeværende Synd, egen eller
en andens, der virkede og som en Pilekvist bøjede sig mod det
skjulte.
Hvorfor bøjede Pilekvisten sig ned derimod. Angsten
skræmmer jo ellers fra. I denne Undersøgelse fordybede nu Søren
Kierkegaard sig. I en Optegnelse vistnok nedskreven i Februar
1837, som vi allerede tidligere har omtalt, meddeler han sit
Resultat: „Der gaar gerne en vis Anen forud for alt, hvad der
skal ske, men ligesom den kan virke afskrækkende, saaledes
kan den ogsaa virke fristende, idet den Tanke vaagner hos
Mennesket, at han er ligesom prædestineret, han seer sig
ligesom gennem Konsekvenser bragt hen til Noget, men
Konsekvenser som han intet kan influere paa. Derfor maa man være
saa forsigtig med Børn, aldrig tro det værste, ved en utidig
Mistanke, ved en henkastet Bemærkning (en Helvedes Brand,
der tænder det Tønder, der er i enhver Sjæl) at fremkalde en
ængstende Bevidsthed, hvorved let uskyldige, men ikke stærke
Sjæle kunne fristes til at tro sig skyldige, fortvivle og derved
gøre det første Skridt til at komme til det Maal, som den
ængstende Anelse bebudede — en Ytring, hvorved der gives det
Ondes Rige Lejlighed til med sit slangeagtigt bedøvende Øje at
bringe dem i en Slags (aandelig) Afmagt. Ogsaa i denne
Henseende gælder det: Ve den, fra hvem Forargelsen udgaar."
Han udfører Tanken videre ved at skrive i Marginen til
ovenstaaende:
„Hertil hører den Virkning, Læsning af Sygehistorier ofte
kan fremkalde — dog allerede her er to Momenter, Sygestoffet
er paa en Maade givet i Frygten — thi det er vanskeligt at sige,
hvilket der fremkalder sit Andet — der gives en vis
Modtagelighed, som er saa stærk, at den næsten er produktiv.
Ogsaa den Virkning, som f. Eks. Henrettelser etc.
fremkalde.
De mange Fænomener, som ere fremkaldte ved Læsen om
Synd mod den Hellig-Aand."
Som det maaske vil erindres, er ligeledes i Marginen anført
en Henvisning til, hvad der var hændt ham selv med Hensyn
til „Mestertyven" og Faderens Ord i den Anledning.
Bakkehus og Solbjerg. III
12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
