Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238
vil se at holde mest hemmeligt for Verden; thi jeg føler godt,
at der i dette Øjeblik kun er een (E. Boesen), jeg i Sandhed
kan tale med om ham. Han var en „fuldtro Ven", d. 11.
Aug. 38."
Det Udtryk, der her først tildrager sig Opmærksomhed, er, at
Faderens Død er et Offer, som Faderen har bragt ham, idet han
ikke er død fra mig, men „død for mig, for at der om muligen
endnu kan blive Noget af mig." Tilsyneladende er dette en hel
ny Forklaring, hvorved den gamle omstødes, og der vendes
op og ned paa Forholdet, saa at det ikke er Sønnen, der har
ofret sig for Faderen, men Faderen for Sønnen. Denne
Tankegang, der, som vi veed, har Tilknytning til tidligere Ord af
Faderen udtalte i Fortvivlelse, og muligt ogsaa til trøstende Ord
af denne udtalte paa hans Dødsleje, fastholdes dog ikke i deres
varme Overdrivelse. Halvt umærkeligt glider Tanken atter over
i det gamle Spor, og Mindet om Faderen erklæres for det, han
„vil se at holde mest hemmeligt for Verden". Heraf maa jo
Meningen være, at Faderens Brøde og det derfor krævede
Offer fremdeles staar for ham som det afgørende Hovedpunkt
deri, som han ikke vil røbe for nogen.
Saa meget mere undrer det, at han slutter med at sige, at der
kun er een, med hvem han i Sandhed kan tale herom, sin
Barndomsven E. Boesen. Var ogsaa dette blot en forbigaaende
øjeblikkelig Stemning, maaske kun et tilsløret Udtryk for, at
om Faderens Brøde og sin egen herved givne Indvielse som
Sonoffer, dette sit Messias-Hverv, der blev hans eget Livs
lønligste Tanke, kunde han end ikke tale aabent med sin halve
Medvider, sin egen Broder, Peter Kierkegaard, hvis kirkelige
Syn var saa forskelligt fra hans eget? Og udførte han virke
lig den udtalte Tanke, at gøre sin Ven bekendt med Faderens
Hemmelighed?
I sig selv er dette kun lidet sandsynligt. Der foreligger ganske
vist ikke mindste Spor af, at Broderen skulde have kendt noget
til Hemmeligheden i Faderens Liv og dens Betydning for
Sønnen. Men ogsaa Søren Kierkegaards Fortrolighed overfor hans
Ven var bestandig af en vis tilbageholdende Art. Alt tyder da
paa, at hine Ord om at betro sig til Vennen var Udtryk for en
blot øjeblikkelig forbigaaende Stemning. Og vi er i Stand til
netop angaaende dette Spørgsmaal at føre et afgørende
Sandsynligheds-Bevis, idet vi kan paavise, hvor langt
Fortroligheden gik, og paa hvilket Punkt den blev overklippet.
Det er klart, at Fristelsen for Søren Kierkegaard til at søge
Styrke ved at betro sig til sin Ven maatte være størst, da
„Jordrystelsen" pludselig indtraf og med eet omstyrtede alle hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
