Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240
studere Teologi igen. Det tydeligste Udtryk for
Tilbageholdenheden turde dog maaske være, at Brevet — overhovedet slet
ikke blev afsendt. Det fandtes efter Forfatterens Død endnu
liggende iblandt hans Papirer. I Mellemtiden havde han benyttet
en Del heraf i „Enten-Eller" som et af dette Skrifts
Diapsal-mata.
Det gik da med Tanken om at tale fortroligt med Boesen om
Forholdet til Faderen, som det var gaaet med Brevet. De kom
ikke videre. Thi Søren Kierkegaard kunde umuligt indvie nogen
i, hvad der var foregaaet mellem ham og Faderen i dennes sidste
Tid. Det var og maatte blive ham „det dyrebareste og det, jeg
vil se at holde mest hemmeligt for Verden."
Den 14. August 1838 fandt Begravelsen Sted i
Familjegrav-stedet paa Assistents Kirkegaard. Den gamle Tid var hermed
omme. Søren Kierkegaard maatte nu praktisk tage Stilling til
de mangehaande Forhold, hvori „Jordrystelsen" havde bragt
Forvirring.
Et af de første Skridt, han synes at have foretaget, var at
trække sig tilbage fra sin Virksomhed som Lærer i Latin ved
Borgerdydskolen. Den var jo for et Aarstid siden bleven ham
paanødt som Betingelse for Understøttelse til at leve
selvstændig, men havde kun delvis interesseret ham. Nu var han ved
Faderens Død bleven velstaaende og uafhængig. Han opgav den
derfor som tidsspildende. Han skulde jo desuden nu have Tid
til at studere Teologi.
Dette sidste var det vanskeligste og pinligste af de nye
Forhold. I det uafsendte Brev til E. Boesen havde han omtalt det
saaledes*: „Hvad er vel mere urimeligt end en homme de lettres,
der læser til en Embedseksamen?" Nu viste Ulemperne sig.
Denne „homme de lettres" — eller som han tidligere kaldte det,
„uafhængig Videnskabsmand", „Livsforsker" — havde dengang
han endnu virkelig var „uafhængig" blandt andet skrevet en
Bog om H. C. Andersen som Romanforfatter. Hvad skulde der
nu blive af dette Arbejde? Burde det ikke lægges til Side og
ikke se Dagens Lys, førend han kom ud af
Eksamens-Fængslet. Men derhos havde samme Livsforsker i længere Tid særlig
interesseret sig for et enkelt Livsforhold. Netop i dette
Spørgsmaal havde Tiden lige siden „Jordrystelsen" bragt den største
Forvirring. Maatte han maaske heller ikke optage det til
fornyet Prøvelse?
\
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
