Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
241
Man kan aflæse Graden af hans Interesse herfor ved at lægge
Mærke til, hvorledes han allerede et Par Dage efter Faderens
Død, endnu mellem denne og Begravelsen ivrigt syslede i
Tankerne dermed. Spørgsmaalet havde ogsaa i nogen Tid
forud været kun med Vold holdt nede. Thi siden Faderens
Tilstaaelse af sin Hemmelighed, under hele den spændte
For-ventningstid før Verdens nærforestaaende Undergang maatte
det Spørgsmaal nødvendigt træde i Skygge som ligegyldigt, ja
næsten usømmeligt: Bør en Kristen gifte sig? Men nu efter
Faderens Død flk Spørgsmaalet om Forholdet mellem Mand og
Kvinde, Forholdet til hende, Liv paa ny, og traadte af sig selv
i Forgrunden. Saa vel den 11. som den 13. August drejer hans
Optegnelser sig herom. De begynder med „Det er en mærkelig
Modsætning: Hedenskabet lagde Skat paa
Pebersvende-Standen, Kristendommen anbefalede Cølibatet." Og Sagen følges
derefter videre ligefra „det er ikke godt at Mennesket er alene"
gennem alle Tider og Egne ned til den moderne Emancipation.
Her standser Optegnelserne. Men næppe den Tankesyssel,
der ikke turde betroes til Papiret. Thi det var jo netop nu det
brændende Spørgsmaal: Hvormeget forbød hvad der nys var
sket, ham mere at tænke paa hende? Selv om Faderen var død
før ham, havde han saa dog ikke maaske haft Ret i sin
Forudsigelse, at Sønnens Liv kun skulde blive kortvarigt? Eller var
disse Hindringer kun tænkte og tomme, blot Slagskygger af
Faderens Tungsind, der intet havde med et sundt og sandt Liv
at gøre — Svaret paa alle disse Spørgsmaal betroedes ikke til
Papiret. Det maa aflæses af, hvad der foregik.
Med Hensyn til Bogen om H. C. Andersen som
Romanforfatter faldt Afgørelsen hurtigt, paafaldende hurtigt. Søren
Kierkegaards Fader var død i Natten mellem 8. og 9. August, og
ikke engang en Maaned efter var Bogen gennemset, trykt og
udgivet. Den udkom den 7. September. Hvad skyldes denne
besynderlige Hast, der næsten kunde forekomme stødende. Var
Grunden den: Hurtigst muligt at ville rydde denne Rest af
Fortiden af Vejen for derpaa helt og uforstyrret at kunne give sig
i Lag med det teologiske Studium? Eller var det tværtimod et
Udtryk for, at dette Skrift var det vigtigste, som det frem for alt
gjaldt om at redde? Bogen havde faaet en ny Titel foruden
den tidligere: „Om Andersen som Romandigter". Nu lød dens
Navn saaledes: „Af en endnu levendes Papirer. Udgivet mod
hans Vilje af S. Kierkegaard."
Denne Titel lyder lidt søgt. Den røber Forfatterens siden nok
som bekendte Lyst til at dele sig i to, bevare sin Frihed ved at
staa ved Siden af sig selv, her for første Gang noget uøvet,
Bakkehus og Solbjerg. III
16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
