Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244
Afsked med, synes ikke at have været der. Stundum er Livet
selv vittigt. Thi istedetfor denne Fremtid til „Farvel" indfandt
en anden Fremtid sig til „Goddag". Noget efter kom nemlig
Sønnen Peter Rørdam hjem og medbragte en tidligere Elev, som
var bleven Student, hvem han havde truffet undervejs og
fore-slaaet at gaa hjem med: M. Goldschmidt. Nu et ubeskrevet
Blad, faa Aar efter den frygtede Udgiver af det nye Blad
„Korsaren". Dette unge Menneske iagttog med spændt
Opmærksomhed den først ankomne, interessante Gæst, og har senere
gengivet sit Indtryk saaledes: „Han var omtrent 7 Aar ældre end
jeg. Han havde dengang en frisk Ansigtsfarve, men var spinkel,
med noget fremstaaende Skuldre; Øjnene kloge, livlige og
overlegne med en Blanding af Godmodighed og Malice."
„Jeg kom til at følges med ham hjem ad Gamle Kongevej, og
han spurgte mig, om jeg havde læst en Bog, han nylig havde
udgivet: „Af en endnu levendes Papirer; udgivet mod hans
Vilje." Jeg havde læst den og huskede bedst noget om H. C.
Andersen, men forstaaet den i den Udstrækning, han ønskede,
havde jeg ikke; dog, da han spurgte og forklarede, vilde jeg
ikke lade mig gaa paa, men sagde Ja og Ja. Det undrede mig,
at han talte saa meget om. sin egen Bog, men latterlig blev han
ikke derved, thi han blev bestandig meget højere end jeg. Der
blev en lang Pavse, og med Et gjorde han et lille Hop og slog
sig med sin tynde Spanskrørsstok henad Benet. Der var noget
springfyragtigt deri, men aldeles forskelligt fra det
springfyragtige, man ellers seer i Verden. Bevægelsen var løjerlig og
gjorde dog næsten ondt. Jeg veed nok, at jeg staaer Fare for
at huske Scenen med Indblanding af en sildigere Tids Viden,
men jeg er sikker paa, at der var noget, som smertede omtrent
som dette, at den lærde spinkle Mand vilde ind i Livets Glæde,
men ikke kunde eller ikke skulde."
Dette Goldschmidts Indtryk af Søren Kierkegaard stemmer
med, og bekræfter for saa vidt, hvad vi ovenfor har seet var
betegnende for hans daværende Tilstand. Jorden brændte under
hans Fødder. Han maatte uafbrudt bevæge sig, lade som han
dansede.
Udgivelsen af Bogen var et saadant Dansetrin, hvori han
en kort Stund kunde hvile paa Taaspidsen. Han søgte at spinde
Øjeblikket ud ved at sysle i sin Journal med alle de skarpe og
vittige Svar, han vilde give, hvis Andersen tog til Genmæle.
Dette skete imidlertid ikke. Han maatte danse videre, hen over
ny Grund, hvor Jorden fremdeles brændte under hans Fødder,
medens det samtidigt isnede fængselsklamt omkring ham, ind
i det lovede teologiske Studium.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
