Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270
Han aner svagt, at det eneste Mod til at eje, som han raader
over, er blot Fantasiens, han formaar kun fuldt at besidde —
Muligheden, ikke en Virkelighed. Men over for denne sin
aandelige Mangel, sin aandelige Værkbrudenhed — sit Tungsinds
uoprettelige Naturgrund — standser han endnu gysende. Han
tør endnu ikke tænke Tanken ud, at selv Kærligheden til hende,
som han elsker, er han ikke i Stand til at rumme som
Virkelighed, den vil vige fra ham til Skyggeriget, maatte for fuldt at
blive hans Eje forvandles til — en tænkt Mulighed. Men
foreløbig viger han tilbage for denne forfærdelige Løsning af sit
Væsens Gaade. Han undgaar den endnu ved at sønderdele sig
selv og sin Kærlighed i to: En daglys og levende, der gerne
vilde bekæmpe alle Hindringer for at vinde sin Elskede, og
et Tungsind, der maa kæmpe mod selvskabte Indbildningers
natlige Skikkelser.
Man er over for en Natur som Søren Kierkegaards ofte
tilbøjelig til at dømme raskt og yderligt. Den Selviagttagelse, som
han her naaede til, og de Følger den tilsidst medførte, at han
hævede Forlovelsen, bedømmes forskelligt. En Part siger,
at det var et Udslag af modbydelig Egoisme og indeholdt selv
det bedste Bevis for, hvor ringe hans Kærlighed til hans
„Elskede" i Virkeligheden var. Den modsatte Part erklærer ikke
blot hans Tankegang og Handling for berettiget, men seer deri
et Bevis for hans Aands Storhed, Geniets Redebonhed og Ret
til at følge et højere Kald fra oven.
Lad os uden at dømme, blot rent menneskeligt se paa hans
Tankegang og Færd og søge at forstaa dem fyldigere ved at
iagttage, hvad der i de samme Dage, den 15.—18. November
1840, foregik med ham og om ham.
Det lyder saa koldt og skærende: „Jeg har ikke Mod til at
besidde". Det skifter imidlertid Lyd, naar det høres som
Hjertesuk midt under ivrige Bestræbelser for at naa til at besidde, i
dette Tilfælde: At ægte. Just i disse Dage foretog han sig Skridt
med Giftermaal for Øje. Hans Formue udgjorde — ifølge
hans eget Opgør i Aaret 1839 — ialt 16,797 Rigsdaler. Dette
var, paa Grund af Penges langt højere Værdi dengang end
nu, tilstrækkeligt til at han som „uafhængig Videnskabsmand"
kunde leve sorgfrit af Renterne. Men til Giftermaal og
Familje-forøgelse slog det ikke til. Han maatte derfor være betænkt
paa at skaffe sig forøgede Indtægter. Det var muligt med dette
for Øje, at han efter sin Forlovelse paany havde knyttet sin
ved Faderens Død afbrudte Forbindelse med Borgerdydskolen.
Her hjalp han i hvert Fald Professor Mikael Nielsen i den
travleste Tid — vel altsaa lige før Studentereksamen 1840 —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>