Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
275
Der var da over de To’s Samliv i disse Dage — trods
Smaa-uenigheder og Tungsindspletter — et Grundskær af dyb og
trofast Kærlighed og af Fremtidshaab, der paa eengang viste,
hvormeget de havde tilfælles, og hvor fortræffelig en
„Medhjælp" og Opdragerinde i Lyssind hun var ham. Vel havde
han for nogle faa Aar siden, da Poul Møller endnu levede,
og „Jordrystelsen" i hans eget Hjem endnu ikke var indtraadt,
været i Stand til under Navn af „kristelig Humor" at danne
sig et Livssyn, hvor hans mødrene Lyssind, Poul Møllers
milde Humor og Reginas fjærne, men straalende Billed i
Forbindelse med ung Feststemning hos ham selv havde tændt
Vaar og spredt Dække over mangen glemt Vinter-Vanskelighed
i Tilværelsen. Men det Kunststykke, han nu udførte i kærlig
Forening med hende, overtraf hint i Frodighed, Lysglans og
Sommerdis. Sammen med hende var hans i Mellemtiden
anlagte Tungsind nu ifærd med enten at blive sat til Dørs eller
plejet i Bur som en lille forkælet „Piphans". „Ydmygt Haab"
sagde nu ikke Nej til baade Poul Møllers Professorat og et
lykkeligt Ægteskab med en yndig Hustru. Ja selv Bud fra
Kirkelæren med Bidrag til fælles Underhold og opbyggelig
Smaa-redsel bad de venligt vente et Øjeblik i Forstuen. Her var
Sommerfred og Hjemmeglæde. Hør engang, hvor kønt og
fornøjeligt Treklangen: Kærlighed, Poul Møller og Kirkebudet i
Forstuen lyder:
„Min Regina!
Idag for 3 Uger siden ventede Du, at jeg skulde have skrevet
Dig til, og det gjorde jeg ikke ...; idag venter Du, at jeg skal
komme og ikke skrive. Hvad om jeg gjorde begge Dele!____Ja
i Sandhed, jeg kommer, jeg skriver, jeg tænker, jeg taler og
raaber og sukker, og mit Værelse genlyder af mine Monologer,
og kun til Dig, min eneste Fortrolige, tør jeg betro, hvad der
saaledes snart højrøstet bruser i mig, snart fortaber sig i et
stille Sværmeri — kun Dig tør jeg betroe — hvad Du har
betroet mig. Thi vid, at hver Gang Du saaledes gentager for mig,
at Du elsker mig af Din Sjæls inderste Fylde, da er det, som
jeg hørte det første Gang. Og ligesom, hvis et Menneske ejede
hele Verden, han vilde behøve hele sit Liv for at overskue
sin Herlighed, saaledes synes jeg ogsaa at behøve et helt Liv
for at besinde mig paa al min Rigdom, som indeholdes i Din
Kærlighed. Vid, at hver Gang Du saaledes højtideligt forsikrer
mig, at Du elsker mig altid lige meget, baade naar jeg er glad,
og naar jeg er bedrøvet — mest naar jeg er bedrøvet, fordi Du
veed, at Sorg er en himmelsk Hjemve, og at alt Godt i Men-
16*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
