Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
276
nesket er et Smertens Barn — vid, at da frelser Du min Sjæl
af Skærsilden. Du veed, at den katolske Kirke lærer, at en
Froms Bønner skaffe de Sjæle Lindring, der leve i
Skjærsilden, jeg veed, at det er saa, og hver Gang Du nævner Din
Kærlighed, da hører jeg ikke længer Lænkernes Raslen, da
er jeg fri, uendelig fri, som Fuglen i Luften, da er jeg fri og
glad i min Frihed, selv Vidne til min egen Glæde, som jeg
var tilforn Fange og min egen Fangevogter.
Din for evig
S. K."
Naar du lugter til den Heliotrop, der endnu holder sig frisk
der hjemme, da tænke Du paa mig! Thi i Sandhed mit Sind,
min Sjæl vender sig mod denne Sol, „efter Dig jeg en inderlig
Længsel faar, Du Kvindernes Sol." [Poul Møller: Den gamle
Elskov].
Kærligheden sang sin Lovsang og stundum med Poul
Møllers Ord. Men Kirkebudet med Smaaredslen, kom han nu ogsaa
ind og sang med? Nej, kun de to forstod fuldt hinanden i den
fælles Kærlighed. Han blev som en blot venlig beskeden
Mulighed staaende udenfor i Forstuen med sin Kurv, mens de to
unge derinde var glade. Hør, hvordan sligt i Brevstil lød!
Til lettere Forstaaelse af Brevet maa blot forudskikkes, at
da Søren Kierkegaard havde gennemgaaet Pastoralseminariet,
skulde han til Slut den 12. Januar 1841 holde en
Prøve-Prædiken i Holmens Kirke, og denne Prædiken skulde forud
indsendes skriftlig til Bedømmelse af Direktionen. I Datids Sprog
kaldtes en saadan skreven Tale for „Recension". Den Dag, da
han afleverede sin „Recension", skrev han følgende Brev:
Min Regina!
I dette Øjeblik er jeg færdig med den Recension, der idag
skal afleveres. Du troer dog vel ikke, at det er, fordi jeg har
Pennen i Haanden, jeg ligesom benytter Lejligheden og skriver
Dig til ved Lejlighed. Dersom Du kunde se de Kragetæer, der
under en jadsket Konvolut afgaar til S. T. Højærværdige Hr.
Hofprædikant Dr. Münter, R. af D. og DM., Medlem af
Direktionen for Pastoralseminariet osv., osv., dersom Du nu
kunde se, hvor megen Umage jeg gør mig for at skrive
læseligt, med hvor megen Glæde min Haand tegner ethvert
Bogstav, dersom Du kunde se, hvor let den hviler paa Papiret, og
med hvor meget Eftertryk den stundum dvæler, hvor
overgiven den stundum udslynger et Sving, der dog ikke farer vild,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
