Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
281
et himmelraabende Bedrag mod hende, hvem han med fuld
Bevidsthed og alene af Egenkærlighed gjorde delagtig i en
Byrde, en Slægtsbrøde, en Forbandelse, der var langt tungere,
end hun kunde bære. Som en Møllesten vilde den slutte om den
Uskyldiges Hals, drage hende og deres mulige Afkom i
Undergangens Afgrund.
Som Marer, som natlige Genfærd, brødebetyngte, truende,
stormede disse Tanker nu ind paa ham. Jo mere hun af
Kærlighed bad ham betro hende sit Tungsinds Grund, for at hun
kunde hjælpe ham at bære det, desmere rejste denne indre
Modstand sig. Det lød som bitreste Haan mod ham, hans Fader
og hans Gud, naar hun inderlig bad ham med de rørende
bønlige Ord: Tro mig, hvad du i din Fortvivlelse kan bære, er
heller ikke for tungt for Kærlighed. Det var umuligt for ham at
give hende ringeste Forklaring. Netop deres gensidige
Kærlighed blev Hovedskranken mellem dem.
Det var da ikke længer en Undersøgelse om, hvad Tungsind
var, hvad Kærlighed var, hvad Gud var. Spørgsmaalet var
tilspidset til et Lyn, der ramte ham. Ikke et enkelt Øjeblik, men
uafbrudt. Jo mere hun, „det yndige Barn", som han aldrig
havde elsket saa højt som nu — paa eengang en Søster, Brud,
Moder, Engel, trofast og kærligt holdt Skaalen over den
lænkede Loke for at opfange den neddryppende Gift, desmere
sitrede han af Rædsel, saa Fjeldgrunden under ham skjalv.
Rædsel ikke kun paa egne Vegne, men først og fremmest paa
hendes, for at hun skulde forgiftes. Han var næsten lykkelig,
naar hun et Øjeblik vendte sig bort for at tømme Skaalen, og
Giften ramte ham alene. — Der var intet andet muligt. De
maatte skilles. — Og alt dette iklædt Dagliglivets forvrængende
Former, hvor han skiftevis skulde være stum, dum, smilende
og aandrig. Det var til at blive sindssvag over.
For hende kunde dette Omslag i hans Tungsind ikke forblive
skjult. Den hidtil eftergivende, vigende Taagemasse, der
herved havde skuffet hende, som om den var ved at svinde og
lette, viste sig ved Presset at være naaet til et Punkt, hvor den
voldte ham dobbel Pine. Det gjorde hende inderlig ondt, men
hun søgte forgæves efter Grunden og et dertil svarende nyt og
bedre Lægemiddel. Det maatte for hende stille sig, — da hans
Kærlighed til hende forekom hende uforandret —, som om
Forandringen skyldtes, at hans Kærlighed til sin afdøde Fader nu —
uvist af hvilken Grund — havde antaget en heftigere, mere
ømtaalig Form, at der var opstaaet en Slags Skinsyge mellem
hans Kærlighed til Faderen og til hende. Slig Form for
Tungsind forekom hende fremmed og uforstaaelig, da sand Kærlig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
