Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
282
heds Væsen jo maa kræve, at levende og døde har lige Rang.
Men netop denne Uforstaaelighed stemplede jo den indtraadte
Ændring i hans Syn paa Kærlighed som en Taageplet, der kun
kunde klares ved Kærlighed. Hun søgte da ved dobbel Omhu
og Hengivenhed at overbevise ham om, at hendes Kærlighed til
ham var uovervindelig, krævede intet, men var i Stand til glad
at bære alt.
Denne Nytænding i hende blev han hurtigt opmærksom paa
og udlagde den med en vis Grund som et Udtryk for, at hun
var ved at ane og spore den dybeste Hemmelighed i hans
Forhold til Faderen. Var det maaske derfor — eller var det rent
tilfældigt, alene fordi Digtet i sig selv var saa smukt, — at han
en Dag traf hende stærkt bevæget ved Læsningen af Christian
Winthers skønne Digt „Vaabendragerens Ed" ? I dette sigtedes
jo paa en Maade til hans og hans Faders Hemmelighed,
Grunden til hans Tungsind. Han havde ikke tidligere tænkt herover.
Men Digtet havde dobbel Bund. Det handlede ikke blot om
Marsk Stigs Død og Begravelse, men ogsaa om hans egen
Faders. Ogsaa denne havde været med til ovre paa Heden at
forbande og usaligt at vende Haand mod sin Drot. Selv vilde han
ved sin Død ligesom Marsk Stig saa gerne stedes til Fred og Ro
i Graven.
Hans Hjerte vilde sove
I Danmarks bløde Eng,
Hvis der de turde vove
At rede det en Seng.
Men det er Synderes fælles Lod i Liv som i Død over for Gud
og for Mennesker:
Han har ej mange Venner,
Som vogte tør hans Tarv;
Og Hævn har lange Hænder
Og Hævnen gaar i Arv.
Hvor skønt var ikke Slægtens Banner, saaledes som det havde
vajet paa Borgen, og i Mindet svøbtes om den Døde — hvor
skønt var ikke Tungsindet skildret i de tre simple Ord:
Blaat som de smaa Violer,
Som Havets dybe Flod,
Midt i, med syvfold Straaler,
En hvidlig Stjerne stod.
Men netop denne eneste hvide Stjerne i det dunkle Vemod,
Kærlighedens, Haabets Stjerne i Sønnens Tungsind, hans egen
Elskede skulde nu opdage og forraade Brødens Hemmelighed.
Det blev da hans forfærdelige Pligt som tro Vaabendrager at
opfylde sin Ed, straffe og dræbe hende, myrde sin Kærlighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
