- Project Runeberg -  Bakkehus og Solbjerg. Træk af et nyt Livssyns Udvikling i Norden / Tredie Bind /
283

(1920-1922) [MARC] [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

283

„Du rene Liljestengel,
Som nu skal vorde brudt,
Kar Hævnens vrede Engel
Og Dig en Pil afskudt?
Foragtet og forbandet
Af Mennesker og Gud
Jeg maa, jeg kan ej andet,
Tilgiv, min søde Brud"

— Det var kun i Digtet, at Afgørelsen foregik saa bråt. I
Virkeligheden tager sligt sig anderledes ud.

Tanken om, at de nødvendigvis maatte skilles, kan ses at
have foresvævet Søren Kierkegaard allerede i Januar 1841 ved
hendes Fødselsdag, men herfra til Beslutningen og herfra atter
til Udførelsen var der en lang og for begge tornefuld Vej.

Det var hendes Fødselsdag den 23. Januar. Paa denne Dag
sendte han hende, inden han selv kom, nogle Gaver tilligemed
et Brev. Ingen, der læser dette, kan være i Tvivl om den
tilgrundliggende Stemning.

„Min Regina

Saa modtag da ogsaa min Lykønskning, eller rettere den
Sum af Ønsker, der fra forskellige Tider og Dage have sat sig
i Bevægelse, alle for at drage op til dig, modtag dem alle
samlede i eet Ønske: Gud give, at Ingen maa tage Din Glæde fra
Dig — ikke Du selv ved urolig Higen, ved utidig Tvivl, ved
selvfortærende Mismod — ikke jeg ved mit tunge Sind og mine
selvgjorte Bekymringer — ikke Medgangs Smil — ikke
Modgangs Taarer — ikke Længselens utaalmodige Hasten — ikke
Erindringens skuffende Bedøvelser. Modtag det Ønske. Og
synes det Dig end et Øjeblik, at jeg er bleven saa gammel, at
mit Ønske ligner en Bøn, min Udtalelse deraf en Velsignelse,
saa modtag den dog med ligesaa megen Bevægelse, som jeg
meddeler den, da veed jeg, at der vil komme den Tid, da jeg
atter med Velsignelse vil forvisse mig om, at Du har bevaret
Din Glæde, men da vil min Velsignelse være en Taksigelse,
fordi jeg saa Opfyldelsen af det, der af Alt ligger mig mest paa

Sinde. __

Din

S. K."

Det var Orakeltale, en kvalt Spaadom, hvori hans Kærlighed
pibled som Graad ud af Ønsket.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:21:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bakkehus/3/0293.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free