Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
284
Ved et underligt Træf kappedes paa samme Dag det Tov,
der bandt hans egne Fremtids-Udsigter til Virkeligheden. Den
23. Januar 1841 underskrev Christian d. Ottende en kongelig
Resolution, hvorved der bevilgedes Licentiat i Teologien
Rasmus Nielsen, der hidtil som Privatdocent havde holdt
teologiske Forelæsninger, en Understøttelse af Universitetet til at
holde offentlige Foredrag om Filosofi. Hvad dette gemte,
traadte tydeligt frem et
Par Maaneder efter, idet
Licentiat Rasmus
Nielsen allerede den 22.
April samme Aar
udnævntes til
ekstraordinær Professor i
Moralfilosofi ved Københavns
Universitet. Hermed var
den Professorstilling, der
siden Poul Møllers Død
havde staaet ledig og
formentlig ventet paa Søren
Kierkegaard, besat, i det
for ham ugunstigste
Øjeblik, nogle faa Maaneder
førend den filosofiske
Afhandling, han
udarbejdede, var bleven
erklæret værdig til at
forsvares for
Magistergraden.
Herved brast det
Haab, som vi veed, at
Søren Kierkegaard
havde næret om at blive Poul Møllers Efterfølger. Og denne
Skuffelse, der synes at være kommen ham uventet, forøgede
uden Tvivl hans Tungsind, idet den dertil føjede en vis
Bitterhed. Men, — som det var ejendommeligt for ham — synes
denne ydre Begivenhed især at have paavirket hans religiøse
Sans, gjort ham mere tilbøjelig til at opdage religiøs Hensigt
og Brod i det Skete, og paa samme Tid gjort ham selv særlig
modtagelig for Stikket af denne Brod. Med andre Ord, hans
religiøse Udlægning af det indtrufne antog Former og fik
Indflydelse paa hans hele Synsmaade langt ud over det
almindelige.
Det, der var sket, forekom ham at være en Tilkendegivelse
Fig. 41. Rasmus Nielsen.
Efter Fotografi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>