Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
286
hyrde paa Landet var noget af et Fatamorgana. Men Omslaget
var dog næsten for bråt og gennemisnende med sin Ironi og
Raakulde.
Hvad Guds Mening med det Skete er? Let forstaaeligt, min
Ven! Gud har lært dig at indse, at Professoratet som Poul
Møllers Efterfølger var et tomt Blændværk. Men han har tillige
aabnet dit Blik for noget andet, for den sande Virkelighed. Du
er dog vel ikke saa barnagtig og forblindet, at du troer, at
dit Løfte til din Fader om at tjene til Sone for hans Brøde er
opfyldt med, at du har taget teologisk Eksamen? Dette var kun
en ringe Begyndelse. Nu er Stunden til at gaa videre og
opfylde, hvad din Fader virkelig har tænkt og ment med sit Løfte
til Gud om dig og ved dit Løfte for ham til Gud. Bliv Præst!
Aftjen din Faders Syndeskyld ved anstrengt og selvopofrende
Arbejde i Guds Tjeneste!
Men Ironien hviskede videre til ham: „Ret saa, min Søn"!
Faar du dig et fedt Præstekald, vil du kunne afbetale baade din
Faders og din egen Syndeskyld, og endda kunne gifte dig
derpaa og stifte Familje. Og glæd dig saa over, at det skaffer
dig en ganske anderledes solid og anseet Indtægt end
Professoratet. Sokrates’ hele Løn var et Giftbæger. Her faar du Udsigt
til at erholde Guldæbler i Sølvskaale og til, naar du ret har
efterfulgt Mesteren, engang at maatte bære hans Kors som
Hæderstegn i Knaphullet. Vogt dig derfor for Giften i Bægeret og
i din ensidige Stræben efter Maalet. Staa fast paa begge Ben!
Det gælder om at stræbe efter det Fulde og Hele: Baade Gud
og Verden.
Fortumlet og gennemrystet befandt han sig snart helt
indhyllet i Havgusens Taage. Mod den var selv Tungsindets
Hver-dagsslud og Lavhimmel et Paradis. Bedre at kæmpe mod en
streng Gud, Synd og dens Følger end at indespærres i
Selvironiens snævre Enecelle, afdø, afsindes i Vanvid. Uvilkaarligt
tyede han da til Faderens Tungsind og hjælpende Haand.
Ganske som da han var Barn, naar en Glæde, en Spadseretur ud
i Solskinnet og det Fri var bleven ham nægtet af den højere
alvidende Styrelse, der tillige var hans Fader, og han i den
Anledning sad og græd, men tilsidst havde modtaget Faderens
Tilbud og med ham i Haanden spadseret op og ned i hans Stue
og set og gennemlevet endnu flere Muligheder, end selv
Virkeligheden derude kunde have ladet ham opdage. — Nu var
det Alvor. Nu drejede det sig om Syndens Alvor. Ligesom da
i Himlen Faderen fordum tog sin Søn ved Haanden og i Stedet
for at nyde Glæden i Himlen lod ham forklædt som Menneske
gaa op og ned i Jordens trange Stue som en Følge af Menne-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
