Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
299
om, at denne nu just paa en bestemt Dag skulde være opstaaet
hos ham. Og hvad mere var, den var ikke af positiv Art, men
i hvert Fald langt mere af negativ, en smerteblandet,
selvbeskærende Forvisning, der sønderdelte hans Væsen, samtidigt
med at den frigjorte det.
Forvisningens Indhold bestod kort og godt i, at han udgjorde
en Undtagelse. At hans Kald og Væsen var i alle Livets
afgørende Forhold paa eengang forstaaende og inderligt samvidende
at bekræfte Reglen, men tillige skarpt modstridende at
bekæmpe den. Han var en luefyldt Indsigelse. Han var en
uopløst, en Enert i det Almene.
Vi har i det foregaaende Skridt for Skridt set alle
Forudsætningerne forene sig om, at noget saadant maatte blive
Forklaringen. Og vi har nys set de ydre Betingelser just nu hobe sig
sammen og i indbyrdes Modstrid fremgnide den Gnist, der
maatte tænde Selvforstaaelsen.
Thi lige fra hans første ret personlige Skridt, da han ilede
Faderen til Hjælp i dennes Fortvivlelse, havde hans Væsen
synet som en Draabe paa fremmed Grund, der paa eengang
læsked og indsugedes, men samtidig og just derved
forvandledes til en afstikkende Plet. Som „kristelig Humorist" havde han
ydet Faderen Hjælp og til Løn for en Stund nydt
Selvhengivelsens og det lyse Kristenhaabs hele „ubeskrivelige Glæde".Men
netop i Selvhengivelsen havde han som Sonoffer indsuget
Faderens Forbandelse og Tungsindsmørke i sig. Da Lyssinds-Troen
var fordampet, stod tilbage en underlig Blanding, et anvendt
Offerlam, der bekræftede Naadens Regel, men ved selve sin
Eksistens benægtede den.
Da en ny Lyssinds Indskydelse greb ham, efter at han var
bleven fri, bleven teologisk Kandidat og hans Offer hermed
formentlig fuldbragt, styrtede han sig ud i Livet for at smage
dets for ham hengemte Sødme. Han ilede til den Kvinde, der
i hans Fængselstid havde foresvævet ham som Lysalf, bad om
hendes Haand, og hun svarede Ja. Atter fyldte for en kort
Stund en „ubeskrivelig Glæde" ham. Han fornam ved hende
den Lvkke, som Kærligheden mellem Mand og Kvinde
rummer, den rige Solglans som denne Følelse kan kaste over Livet.
Han syntes paa Veje til at samstemme med hende ogsaa i
Lyssyn.
Men atter kom Faderens Tungsind og Forbandelse jagende
efter ham. De slog Kres om ham og spærrede ham Vejen. De
forbød ham som Sonoffer at ægte hende. De var ved at jage
ham ud af sig selv ved paa eengang at befale ham og forbyde
ham at blive Præst. Og samtidigt hviskede deres Tvillingbroder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
